Mandag landede flyet med den iranske parlamentsformand og topforhandler Mohammad Baqer Qalibaf i Qatar. Det er et besøg, der markerer et nyt og måske helt afgørende kapitel i forsøget på at stoppe krigen mellem Iran og USA. At også udenrigsminister Abbas Araghchi er med i flyet, understreger kun alvoren i de forhandlinger, der nu skal i gang.
En krig der rystede regionen
For at forstå, hvorfor mødet i Qatar er så vigtigt, skal man spole tiden tilbage til de dramatiske begivenheder tidligere på året. Den 28. februar eskalerede spændingerne til direkte krig, da USA og Israel angreb iranske mål. Iran svarede hurtigt igen med missiler og droner over hele regionen. Det sendte chokbølger gennem det internationale samfund.
Parterne indgik en våbenhvile den 8. april, men den varige fred lader vente på sig. Nu skal forhandlerne i Qatar forsøge at gøre den skrøbelige våbenhvile permanent. Men selvom der har været tegn på optimisme de seneste dage, er meldingerne stadig meget modstridende.
Trumps store puslespil
Donald Trump har selv været med til at skrue op for forventningerne. Lørdag lød det fra den amerikanske præsident, at en rammeaftale – et såkaldt memorandum – stort set er på plads. Men Trump vil mere end bare at stoppe krigen. Han har langt større diplomatiske ambitioner.
Han trækker tråde tilbage til Abraham-aftalerne fra 2020, der normaliserede forholdet mellem Israel og lande som Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater. Nu kræver Trump, at en række nye lande træder ind i varmen og anerkender Israel som en del af den endelige løsning.
På Truth Social lagde præsidenten ikke skjul på sine krav: “Efter alt det arbejde, som USA har gjort for at få dette komplekse puslespil til at gå op, bør det være obligatorisk, at alle disse lande underskriver Abraham-aftalerne på samme tid,” skriver Trump.
Han remser derefter de lande op, han forventer går med i aftalen: “De lande, der er blevet drøftet, er Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater (allerede medlem!), Qatar, Pakistan, Tyrkiet, Egypten, Jordan og Bahrain (allerede medlem!),” lyder det fra præsidenten.
Verdensøkonomien som gidsel
Mens diplomaterne taler sammen i Qatar, mærker resten af verden konsekvenserne af konflikten. En af de mest kritiske følger er Irans lukning af Hormuzstrædet. Det er en maritim flaskehals og en af verdens absolut vigtigste ruter for olie og gas.
Normalt sejler omkring 20 procent af verdens energi gennem det smalle farvand. Lukningen har skabt kaos på markederne og sendt olieprisen i vejret. Det rammer alt fra industrien til prisen på benzin nede på den lokale tankstation. Derfor er en genåbning af strædet et af de vigtigste punkter i forhandlingerne. Det er simpelthen nødvendigt for at få ro på verdensøkonomien.
Usikkerhed trods optimisme
Selvom Donald Trump tror på en hurtig løsning, er tonen fra Teheran noget mere kølig. Mandag lød det fra det iranske udenrigsministerium, at en aftale ikke er lige på trapperne. Det står i skarp kontrast til de amerikanske meldinger, og det skaber tvivl om, hvor tæt parterne egentlig er på hinanden.
Forhandlerne i Qatar står nu med en kæmpe opgave. De skal bygge bro mellem Trumps krav om fred med Israel og Irans ønske om sikkerhed og økonomisk hjælp. De kommende dage vil vise, om puslespillet går op, eller om regionen må leve videre med usikkerhed og lukkede handelsveje.