Normalt står den på glimmer, konfetti og europæisk fællesskab. Men i år er stemningen omkring det internationale melodigrandprix i Malmø en helt anden. Den ellers så festlige begivenhed er endt som centrum for en dyb politisk splid, og presset på arrangørerne vokser nu for alvor.
Spanien og premierminister Pedro Sánchez har meldt sig på banen med en markant modstand, der giver genlyd i hele Europa. Og det er ikke hvem som helst, der råber op. Spanien er nemlig en del af de såkaldte »Big Five« – de lande, der betaler den største del af gildet. Derfor vejer deres ord ekstra tungt.
Fredag satte Sánchez ord på, hvorfor situationen i Mellemøsten bør få konsekvenser for showet i den svenske værtsby. Han lagde ikke fingrene imellem i sin kritik af de internationale reaktioner på konflikten.
»Når vi står over for ulovlig krig og folkedrab, er tavshed ikke en mulighed. Vi kan ikke bare se til, mens det fortsætter i Gaza og Libanon. Vi står på den rigtige side af historien ved at kræve konsekvens,« lyder det fra den spanske premierminister.
Anklager om dobbeltmoral
Kernen i den spanske kritik er det, Sánchez kalder en uacceptabel forskelsbehandling. Han drager en direkte parallel til dengang, Rusland blev smidt ud efter invasionen af Ukraine i 2022. En beslutning, som Spanien bakkede fuldt op om.
Sánchez mener, at de samme regler bør gælde for Israel, når man ser på de humanitære konsekvenser af offensiven i Gaza. For ham handler det om konkurrencens troværdighed.
»Da Rusland invaderede Ukraine, blev de udelukket fra konkurrencen, og det støttede vi. De samme principper skal gælde her. Der kan ikke være dobbeltmoral,« fastslår Sánchez ifølge nyhedsbureauet AFP.
En bølge af protester
Spanien står langt fra alene med deres utilfredshed. Selvom de har en særlig status som storbetaler, ulmer uroen i mange andre lande. Holland endte i en historisk skandale, da deres deltager blev diskvalificeret kort før finalen, hvilket kun har gjort ondt værre.
Også i lande som Slovenien, Irland og Island har debatten raset. Her har både fans og artister højlydt protesteret mod, at Israel overhovedet får lov at gå på scenen.
Hos arrangøren EBU holder man dog fast. De har gentagne gange understreget, at Eurovision er en konkurrence mellem tv-stationer og ikke regeringer. Og ifølge deres vurdering lever den israelske station, KAN, op til alle de formelle krav for at være med.
Uro i koncertsalen
Konflikten er også rykket helt ind i selve arenaen. Under semifinalerne var stemningen elektrisk, da israelske Eden Golan gik på scenen. Publikum reagerede med en blanding af klapsalver og voldsomme buhråb, der skar gennem salen.
Sikkerhedsvagterne har haft travlt og har måttet smide flere personer ud, fordi de forstyrrede showet med politiske slagord. Ifølge øjenvidner og AFP kunne man blandt andet høre råb som »Stop the genocide« runge gennem koncertsalen.
Det er en voldsom kontrast til det, grandprixet egentlig handler om. Da det hele startede for 70 år siden, var målet at skabe sammenhold gennem musikken. Men i år virker det mål fjernere end nogensinde før. De politiske fronter er trukket skarpt op – både på og uden for scenen.