Meldingerne fra Moskva tikker ind lige nu. Efter mere end to års voldsom krig på ukrainsk jord lyder der pludselig nye toner fra Kreml. Lørdag aften satte den russiske præsident, Vladimir Putin, ord på, hvordan han ser fremtiden for den blodige konflikt, der har vendt op og ned på alt i Europa.
Det sker på et tidspunkt, hvor diplomatiet ellers har været stendødt. Men Putin lader nu forstå, at han ser en ende på krigen i horisonten. Ifølge nyhedsbureauet Reuters siger præsidenten direkte, at han “tror, at konflikten med Ukraine snart slutter”. Det lyder som et håb, men der følger en række benhårde betingelser med, som viser, hvor langt parterne stadig står fra hinanden.
Skrøbelig våbenhvile under pres
Udmeldingen kommer i kølvandet på et diplomatisk ryk fra USA’s præsident, Donald Trump. Tidligere lørdag trådte en tre dage lang våbenhvile i kraft, der skulle give et tiltrængt pusterum i de konstante kampe. Men som vi har set det så mange gange før i denne krig, er freden svær at få øje på i skyttegravene, selvom diplomaterne i de fjerne hovedstæder bliver enige om en pause.
Allerede lørdag røg parterne i totterne på hinanden igen. Rusland og Ukraine beskylder nu hinanden for at have brudt aftalen næsten før, den var gået i gang. Det understreger den enorme mistillid, der har gennemsyret alt, siden de russiske kampvogne rullede over grænsen den 24. februar 2022.
Mødet lader vente på sig
Selvom Putin taler om fred, skal man ikke regne med at se ham give hånd til den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, lige foreløbig. Den russiske leder slår fast, at et topmøde mellem de to har lange udsigter. Putin kræver nemlig, at en endelig fredsaftale er helt på plads og underskrevet, før han overhovedet vil overveje at mødes ansigt til ansigt med sin ukrainske modpart.
Det krav gør det hele meget sværere. Tidligere forsøg på at forhandle selv små aftaler er nemlig faldet til jorden gang på gang. Amerikanerne har længe forsøgt at lege mæglere i det store spil, men indtil videre har de diplomatiske krumspring ikke ændret det store ude ved frontlinjen.
Den tyske forbindelse: En gammel ven i spil
Når det gælder dialogen med de europæiske lande, har Putin en helt bestemt mand i tankerne som brobygger. Og her tager historien en drejning, der trækker tråde mange år tilbage. Den russiske præsident vil nemlig helst have, at samtalerne med Europa går gennem den tidligere tyske kansler Gerhard Schröder.
Venskabet mellem de to er velkendt og har ofte fået folk til at løfte øjenbrynene i de vestlige hovedstæder. De har kendt hinanden i årtier, og båndet stikker dybere end bare politik. Det var faktisk de to herrer, der i 2005 lagde grundstenen til det selskab, som senere blev til det nu berygtede Nord Stream.
Det er de samme rørledninger, der blev sprængt i luften i Østersøen i 2022. Hvor tætte de to er, blev også tydeligt i 2014. Her fejrede Gerhard Schröder sin 70-års fødselsdag i Sankt Petersborg med Putin som æresgæst – selvom resten af verden rasede over Ruslands annektering af Krim.
Bolden ligger hos Europa
Spørgsmålet er nu, hvem der tager det næste skridt for at genoptage kontakten, som har været stort set ikke-eksisterende siden invasionen startede. Men fra Kreml er meldingen klar: Det bliver ikke Rusland, der rækker hånden ud først.
I Moskva mener man, at det er op til de europæiske regeringer at åbne døren, fordi det var dem, der lukkede den. Siden krigens start har EU, Storbritannien og USA svaret igen med den ene bølge af økonomiske sanktioner efter den anden for at isolere Rusland og ramme landets krigsmaskine.
Mens de politiske udmeldinger fyger gennem luften, fortsætter krigens rædsler for millioner af mennesker. Om Putins tro på en hurtig afslutning bunder i reelle fremskridt eller bare er et taktisk spil, må de kommende uger vise. Indtil videre må verden nøjes med de små brødkrummer af information, der slipper ud fra de lukkede døre i Kreml.