Kreml har sat en ambitiøs plan i værk. Mens russiske soldater kæmper i Ukraine, investerer staten omkring 250 milliarder kroner i et nationalt program, der skal udvikle avancerede teknologier mod aldring. Det er ikke småpenge, og det er heller ikke tilfældet, at projektet blev lanceret i 2024 og ledes af personer med tætte forbindelser til Vladimir Putin.
Blandt lederne finder vi Putins ældste datter, Maria Vorontsova, samt fysikeren Mikhail Kovalchuk, der beskrives som en af de mest indflydelsesrige personer omkring Kreml. Det er et klart signal om, hvor høj prioritet projektet har i den russiske magtstruktur.
Interessen for initiativet blev særlig bemærket, da en mikrofon sidste år opfangede en samtale mellem Putin og Kinas præsident Xi Jinping. Her diskuterede de angiveligt muligheden for, at mennesker i fremtiden kan leve helt op til 150 år. Det norske medie Dagbladet bragte historien, og siden har spekulationerne været mange.
Hvad handler det egentlig om?
Ruslandsekspert Jules Sergei Fediunin giver et klart svar på spørgsmålet: “Putin tror ikke, at Rusland kan overleve uden ham. Så det er vigtigt, at han forbliver ved magten, så han kan fortsætte sin mission så længe som muligt.”
Det er en påstand, der får betydning, når man ser på konteksten. Rusland har i årevis kæmpet med lav levealder, særligt blandt mænd. Den gennemsnitlige levealder for russiske mænd ligger i dag på under 68 år, hvilket er markant lavere end i mange andre industrialiserede lande. Projektet præsenteres derfor som en løsning på et nationalt problem, men eksperter peger på, at det også handler om én persons personlige interesser.
Professor og Ruslandsekspert Mark Galeotti formulerer det sådan: “Det handler ikke kun om at holde Putin i live. Men det, der er vigtigt for chefen, er vigtigt for alle.”
Det sidste citat rammer kernen i kritikken. I et autoritært system som Rusland bliver præsidentens prioriteter automatisk til statens prioriteter. Når Putin interesserer sig for livsforlængende teknologi, bliver det en national satsning med massive ressourcer.
Grise og 3D-print
Teknologisk set arbejder forskerne på flere fronter. Bioprinting er en af metoderne – det handler om at fremstille levende væv ved hjælp af 3D-print. Samtidig forskes der i xenotransplantation, hvor menneskelige organer dyrkes i særligt udvalgte minigrise med henblik på senere transplantation.
Disse teknologier undersøges også i Vesten, og det er ikke i sig selv kontroversielt. Det, der vækker opsigt, er projektets størrelse og den direkte forbindelse til Putin. Ruslands investeringer er betydeligt større end tilsvarende projekter andre steder, og det er svært at se bort fra, at projektet blev lanceret kort efter, at Putin fyldte 72 år.
Spørgsmål om helbredet
Spekulationerne om Putins helbred har været tilbagevendende gennem årene. Officielt afviser Kreml konsekvent rygter om sygdom, men interessen for livsforlængende teknologi bidrager til nye spørgsmål om den 73-årige præsidents planer for fremtiden.
Det er værd at bemærke, at projektet ikke er blevet mødt med særlig kritik inden for Rusland. I et land, hvor medierne i høj grad kontrolleres af staten, er der få stemmer, der stiller spørgsmål ved, hvorfor så enorme ressourcer bruges på at forlænge én mands liv, mens landet er i krig og økonomien er under pres.
For internationale observatører er projektet derimod et fascinerende vindue ind i Putins tankegang. Det viser ikke blot hans bekymring for sin egen dødelighed, men også hans overbevisning om, at Rusland ikke kan fungere uden ham. Det er en bekymring, der tilsyneladende er vigtig nok til at retfærdiggøre en af de største medicinske satsninger i russisk historie.