Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, har sat gang i en større diplomatisk offensiv. Han vil have USA og Iran tilbage til forhandlingsbordet. Det sker efter en række intense samtaler, hvor Pakistan forsøger at gøre sig selv til den centrale mægler i en konflikt, der lige nu truer med at vælte verdensøkonomien.
En skrøbelig vej mod fred
I et opslag på det sociale medie X skriver Sharif, at han meget gerne vil være vært for den næste runde fredsforhandlinger i Islamabad. Det sker efter en koordineret indsats, hvor Donald Trump har været i direkte kontakt med flere af regionens tunge spillere – herunder lederne fra Saudi-Arabien, Qatar, Tyrkiet, Egypten, Jordan og De Forenede Arabiske Emirater.
Sharif er optimistisk efter de seneste samtaler, hvor også den pakistanske hærchef, Asim Munir, har spillet en vigtig rolle. Premierministeren ser drøftelserne som fundamentet for en varig stabilitet i en region, der har været præget af voldsomme kampe de seneste måneder.
“Jeg lykønsker præsident Donald Trump med hans ekstraordinære indsats og stræben mod fred samt afholdelsen af et produktivt opkald tidligere i dag med lederne af Saudi-Arabien, Qatar, Tyrkiet, Egypten, De Forenede Arabiske Emirater, Jordan og Pakistan,” skriver han.
Konfliktens rødder og de økonomiske konsekvenser
Alvoren i de nuværende forhandlinger skal ses i lyset af de begivenheder, der eskalerede den 28. februar i år. Her indledte Israel og USA en omfattende militær kampagne mod iranske mål, hvilket blev startskuddet til en direkte konfrontation. Iran svarede igen med angreb på amerikanske militærbaser i nabolandene, men det mest effektive våben viste sig at være geografisk.
Iran har nemlig indført en de facto lukning af Hormuzstrædet, og det har ramt verdenshandlen hårdt. Strædet fungerer som en maritim flaskehals, hvor hele 20 procent af verdens olie og gas bliver transporteret igennem. En blokering her er ikke bare et lokalt problem. Det er en global økonomisk trussel, der sender chokbølger gennem energimarkederne og presser priserne op overalt.
Atomspørgsmålet: En knude der skal løsnes
Det helt store stridspunkt er stadig Irans atomprogram. Donald Trump har flere gange forsvaret de militære angreb med, at han vil fjerne Irans atomfaciliteter fuldstændigt. Han vil forhindre landet i at udvikle kernevåben. Fra iransk side fastholder man dog, at programmet kun er til civile formål, som for eksempel energi og medicinsk forskning.
For at komme videre tyder meget på, at parterne arbejder på en rammeaftale, der midlertidigt parkerer de sværeste diskussioner om atomkraft. Esmail Baghaei, der er talsmand for det iranske udenrigsministerium, har indikeret, at man er tæt på en foreløbig aftale. Strategien er tilsyneladende at få ro på de militære fronter først, før man tager fat på de tekniske detaljer om atomprogrammet.
“Hvorvidt vi i de senere faser i løbet af de næste 30 eller 60 dage diskuterer atomspørgsmål eller andre emner, som der måtte blive opnået enighed om, er en særskilt sag,” siger han.
Tidligere forhandlinger spøger i kulissen
Det er ikke første gang, Pakistan forsøger at lege fredsmægler. Allerede den 11. april dannede Islamabad rammen om forhandlinger mellem de to lejre. Dengang endte det dog uden resultat, og vicepræsident J.D. Vance forlod landet uden en underskrift på en aftale.
Men denne gang virker presset større, og retorikken fra Washington er mere selvsikker. Donald Trump har på sit sociale medie, Truth Social, skrevet, at en rammeaftale i vid udstrækning allerede er på plads. Hvis Pakistan formår at lukke aftalen denne gang, vil det være en historisk diplomatisk bedrift. Det kan genåbne verdens vigtigste energirute og afværge en storkrig i Mellemøsten.