Natten til tirsdag fik optimismen i Mellemøsten endnu et hårdt slag. Mens diplomater i Washington og Beirut kæmper i døgndrift for at få en våbenhvile på plads, melder det israelske militær (IDF) om nye angreb fra Libanon.
Projektiler over grænsen
Tidligt tirsdag morgen blev to projektiler affyret mod det nordlige Israel, oplyser militæret via nyhedsbureauet Reuters. Det israelske luftforsvar reagerede hurtigt og skød dem ned, før de nåede deres mål. Militæret forklarer i den forbindelse, at et “mistænkeligt luftbåret mål” er styrtet ned på den israelske side af grænsen.
Ingen er foreløbig kommet til skade, men timingen er kritisk. Angrebet sker nemlig lige i kølvandet på meldinger om, at den libanesiske milits Hizbollah ellers var klar til at lægge våbnene som en del af en amerikansk mæglingsindsats.
Diplomatisk tovtrækkeri og uklare løfter
Mandag aften var der ellers et lille håb. Libanons ambassade i USA meldte ud, at Hizbollah var gået med til et forslag om at stoppe angrebene gensidigt. Den melding blev efterfølgende delt af det libanesiske præsidentkontor, hvilket gav historien ekstra vægt. Ifølge nyhedsbureauet AFP lød den officielle udmelding fra de libanesiske myndigheder:
“De libanesiske myndigheder har fået bekræftet, at Hizbollah godkender et amerikansk forslag, som indebærer et gensidigt stop for angreb”
Men virkeligheden på jorden og de kontante meldinger fra Jerusalem har hurtigt dæmpet begejstringen. Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har endnu ikke bekræftet nogen aftale. Han har tværtimod understreget, at Israel ikke vil tøve med at bombe Hizbollahs højborge i Beiruts sydlige forstæder, hvis ikke angrebene mod israelske borgere stopper med det samme.
Litani-floden som brændpunkt
Man skal kigge på landkortet for at forstå, hvor alvorlig situationen er. Israelske soldater står lige nu længere inde i Libanon, end de har gjort i næsten 25 år. De kontrollerer nu store landområder fra den israelske grænse og helt op til Litani-floden.
Litani-floden har længe været en vigtig strategisk grænse. Efter krigen i 2006 slog FN fast, at området mellem grænsen og floden skulle være fri for væbnede grupper – udover den libanesiske hær og FN’s fredsbevarende styrker (UNIFIL). At Israel nu opererer massivt i dette område og er rykket endnu længere mod nord de seneste dage, er et markant skifte. Det er reelt en ophævelse af de seneste mange års status quo.
Stormagternes skyggespil
Konflikten handler ikke længere kun om Israel og Hizbollah. Den trækker tråde direkte til Teheran og Washington. Det iranske nyhedsbureau Tasnim rapporterede mandag, at iranske forhandlere nu vil stoppe med at sende beskeder til USA gennem mæglere. Det er et dårligt tegn, der tyder på, at de diplomatiske bagdøre er ved at blive lukket.
Iransk stats-tv har samtidig advaret om, at en våbenhvile mæglet af USA sandsynligvis vil falde til jorden, hvis de israelske angreb fortsætter med fuld styrke. Midt i kaosset forsøger USA’s præsident, Joe Biden, at holde fast i fortællingen om forhandlinger, men nattens missilangreb fortæller en anden historie.
Spørgsmålet er nu, om nattens hændelser var et sidste forsøg fra dele af Hizbollah på at markere sig – eller om den bebudede aftale om våbenhvile allerede er død, før den overhovedet blev underskrevet. For indbyggerne i det nordlige Israel og det sydlige Libanon betyder det under alle omstændigheder endnu en nat i beskyttelsesrum og usikkerhed.