Natten til tirsdag blev stilheden brudt i farvandet ud for det sydlige Iran. Her gennemførte amerikanske styrker en række målrettede angreb mod iranske skibe og raketramper. Ifølge det amerikanske militær var iranerne i gang med at forberede angreb i det strategisk vigtige område.
Den amerikanske centralkommando, Centcom, bekræfter nu aktionen. Meldingen lyder, at de iranske fartøjer forsøgte at udlægge miner. Det er en direkte trussel mod skibstrafikken og de amerikanske interesser i området. Og så falder bomberne på et ekstremt dårligt tidspunkt, hvor en våbenhvile ellers lige havde fået roen til at sænke sig.
Talsmand for Centcom, Tim Hawkins, forklarer, at USA forsøger at balancere på en knivsæg mellem forsvar og diplomati.
“USA’s Centralkommando fortsætter med at forsvare vores styrker, samtidig med at vi udviser tilbageholdenhed under den igangværende våbenhvile,” siger han til nyhedsbureauet Reuters.
Defensive slag i en højspændt tid
Fra USA’s side bliver nattens operation beskrevet som rent defensiv. Målet var at fjerne truslerne, før de nåede at skade amerikanske soldater eller udstyr. Centcom præciserer i deres udtalelse, at angrebene udelukkende skete for at beskytte egne folk mod de iranske styrker.
Der er endnu ikke meldinger om dræbte eller sårede, og det præcise omfang af ødelæggelserne kendes heller ikke. Iran har her til morgen været tavse og er ikke kommet med en officiel reaktion. Men hændelsen kan meget vel kaste grus i det diplomatiske maskineri, der ellers har kørt i højeste gear de seneste uger.
Diplomatisk tovtrækkeri i Qatar
Bomberne faldt midt i et intenst diplomatisk spil. Mandag landede den iranske parlamentsformand, Mohammad Bagher Ghalibaf, i Qatar for at forhandle om en løsning på den konflikt, der har raset siden februar. Møderne i Qatar bliver set som det hidtil bedste bud på en varig fredsaftale.
Optimismen voksede ellers i weekenden, da præsident Joe Biden meldte ud, at en aftale stort set var på plads. Det iranske udenrigsministerium var i første omgang enige, men mandag skiftede tonen. Her lød det pludselig fra Iran, at en endelig aftale ikke er lige om hjørnet. Og den usikkerhed kan nu mærkes direkte på slagmarken.
Hormuzstrædet: Verdens økonomiske pulsåre
Man skal kigge på landkortet for at forstå, hvor alvorlig situationen er. Det sydlige Iran grænser op til Hormuzstrædet – en maritim flaskehals mellem Iran, Oman og De Forenede Arabiske Emirater. Det er uden sammenligning verdens vigtigste rute for oliehandel.
Hver eneste dag sejler over 20 millioner tønder råolie gennem strædet. Det svarer til en femtedel af hele verdens olieforbrug. Siden konflikten eskalerede den 28. februar, har usikkerheden sendt chokbølger gennem verdensøkonomien og sendt oliepriserne på himmelflugt.
De seneste dages diplomatiske fremskridt havde ellers fået olieprisen ned under 100 dollar for første gang i ugevis. Men med de nye meldinger om miner og amerikanske angreb frygter markedet nu, at stabiliteten i strædet igen er væk.
Baggrunden for konflikten
Krisen eskalerede for alvor den 28. februar. Det førte til ugevis med hårde militære kampe og beskyldninger, der fløj frem og tilbage. Først i starten af april faldt en midlertidig våbenhvile på plads, og det er netop den skrøbelige fred, som nattens angreb nu truer.
Det store spørgsmål er nu, om nattens angreb bliver set som nødvendigt forsvar eller som et direkte brud på våbenhvilen. Sker det sidste, kan forhandlingerne i Qatar falde helt på gulvet. Mens verden venter på svar fra Teheran, er beredskabet i Hormuzstrædet fortsat på sit højeste.