Det russiske underhus, Dumaen, har sendt en besked, der bliver læst meget grundigt i de vestlige hovedstæder. Med en enstemmig vedtagelse har parlamentet banet vejen for en ny lov, der giver præsident Vladimir Putin markant friere tøjler til at sende russiske tropper ind over andre landes grænser.
Lovforslaget blev vedtaget med 381 stemmer for og nul imod. Fra russisk side bliver det præsenteret som et nødvendigt værktøj til at passe på landets borgere. Men bag de juridiske formuleringer gemmer der sig en virkelighed, som vækker dyb bekymring hos både NATO og de europæiske efterretningstjenester.
En juridisk fribillet til militær indgriben
Det handler i bund og grund om, at Rusland vil kunne gribe ind, hvis russiske statsborgere bliver retsforfulgt, anholdt eller tilbageholdt i udlandet. Ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax skal loven fungere som et værn mod det, man i Kreml kalder uretmæssige anklager mod russere i andre lande.
Mediet Ukrainska Pravda har kigget nærmere på detaljerne i lovteksten. Den åbner for, at de væbnede styrker kan bruges til at:
”udføre opgaver relateret til at beskytte russiske borgere, der er blevet anholdt, tilbageholdt eller udsat for kriminelle eller andre anklager efter beslutninger fra retsinstanser i andre lande”
I praksis betyder det, at Rusland nu har givet sig selv lov til at bruge militær magt for at befri eller beskytte borgere, der er havnet i juridiske konflikter uden for Ruslands egne grænser. Det er en voldsom udvidelse af præsidentens råderum. Hidtil har der nemlig været langt strammere regler for direkte militære aktioner af den type.
International lov står i vejen
Selvom loven nu er en realitet i det russiske system, ændrer det ikke på de regler, der gælder for resten af verden. International lov og FN-pagten sætter stadig klare grænser for, hvornår en stat må bruge militær magt mod et andet land.
Her er FN-pagtens artikel 2, stk. 4, helt central. Den forbyder medlemsstater at true med eller bruge magt mod andre landes territorium. Der findes kun få undtagelser – primært retten til selvforsvar eller operationer godkendt af FN’s Sikkerhedsråd. At en stat vedtager sin egen lov for at kunne sende tropper ind i nabolande og blande sig i retssager, ændrer ikke på, at det vil være et brud på folkeretten.
Spørgsmålet er derfor ikke så meget, om loven er lovlig internationalt. Det handler snarere om, hvad den fortæller om Ruslands næste træk. Ved at skabe et juridisk fundament for militær indgriben, bygger Kreml en fortælling op, som kan bruges til at retfærdiggøre fremtidige operationer over for den russiske befolkning.
Frygt for provokationer i Baltikum
Timingen er næppe et tilfælde. Loven kommer samtidig med en række advarsler fra europæiske sikkerhedstjenester om, at Rusland i stigende grad tester NATO’s sammenhold med såkaldt hybrid krigsførelse. Det dækker over alt fra sabotage og GPS-forstyrrelser til militær opbygning tæt på grænserne.
Særligt i Baltikum og Finland følger man udviklingen tæt. Ukrainska Pravda peger på, at de første forberedelser til en mere aggressiv kurs allerede er i gang. Mediet skriver blandt andet:
”den indledende fase af forberedelserne er allerede begyndt i Rusland. Militære distrikter bliver omstruktureret, der bliver oprettet baser nær den finske grænse, og sabotage, GPS-forstyrrelser og andre provokationer bliver registreret rundt omkring i Europa”
Både franske og tyske sikkerhedschefer har for nylig advaret om, at Rusland kan finde på at iscenesætte provokationer, der involverer russiske mindretal i de baltiske lande. Den nye lov giver Putin det perfekte påskud for at optrappe en situation under dække af at ”beskytte sine borgere”.
Hvad betyder det for Danmark?
For Danmark og vores allierede i Østersøen betyder den nye russiske lov, at trusselsbilledet bliver mere speget. Når Rusland formelt vedtager, at militæret kan bruges til at blande sig i andre landes retssystemer, øger det risikoen for uforudsigelige hændelser.
Spændingerne i Østersøen er i forvejen på det højeste niveau i årtier. Med denne lov i baghånden har Vladimir Putin nu et værktøj, han kan hive frem, hver gang en russisk statsborger kommer i klemme i et vestligt land. Det skaber en usikkerhed, som kræver, at både dansk diplomati og forsvar er ekstra vågne.
Selvom det russiske parlament præsenterer loven som en beskyttelse af borgerrettigheder, bliver den i Vesten læst som endnu et skridt mod en mere konfrontatorisk og uforudsigelig russisk kurs.