Den store nordiske drøm om at gøre transporten grøn med syntetisk brændstof har fået et alvorligt knæk. FlagshipONE-projektet, som svenske Liquid Wind udviklede og energikæmpen Ørsted ejede, er nu officielt lagt i graven. Dermed er planerne om et af Europas mest avancerede anlæg til e-metanol slut, før det overhovedet nåede at blive bygget.
Liquid Wind havde ellers satset stort på at gøre Sverige til centrum for fremtidens brændstoffer. Anlægget i den svenske by Örnsköldsvik skulle efter planen have været klar til produktion i 2029. Her var målet at forvandle grøn strøm og indfanget CO2 til flydende e-metanol. Det skulle erstatte den tunge olie, som i dag driver skibsfarten og den tunge transport verden over.
Ambitionerne der brast
Beslutningen om at trække stikket kommer som et chok for mange i branchen. Så sent som få dage før meldingen arbejdede man stadig på de omfattende miljøgodkendelser. Det viser, at man kæmpede for visionen til det sidste. Men de økonomiske realiteter var for barske for det ambitiøse projekt, der ellers skulle have været det første af mange lignende anlæg i Norden.
Ifølge branchemedier som Boosted er det en blanding af manglende efterspørgsel og eksploderende priser, der har trukket tæppet væk under det hele. Selvom teknologien bag e-metanol virker, har det været umuligt at finde de nødvendige investorer og faste købere. Prisen på de grønne alternativer er nemlig stadig langt højere end på de traditionelle, fossile brændstoffer.
En advarsel til Europa
Sammenbruddet hos FlagshipONE handler om mere end bare ét projekt. Det rejser store spørgsmål om Europas energisikkerhed og evnen til at gennemføre den grønne omstilling uden massiv hjælp fra staten. Hos Liquid Wind ser man med bekymring på, hvad der sker, når de europæiske pionerer må give op over for de økonomiske udfordringer.
“Hvis vi ikke bygger her, får vi sandsynligvis kinesisk brændstof i stedet, som er subsidieret af den kinesiske stat,” lyder advarslen fra Liquid Wind. Det rammer lige ned i et af EU’s største skrækscenarier: At man i forsøget på at slippe for russisk gas i stedet ender med at blive totalt afhængig af kinesisk energi, fordi de europæiske projekter ikke kan følge med på prisen.
Grøn krise i Norden
Modgangen i Sverige står ikke alene. Det ligner efterhånden en bredere krise i den nordiske energisektor. Flere store projekter inden for Power-to-X kæmper lige nu med at få pengene til at passe. Høje renter, dyre råvarer og en generel usikkerhed i verdensøkonomien har gjort investorerne forsigtige. Og det rammer de tunge, grønne projekter særligt hårdt.
Samtidig er der langt fra de politiske skåltaler til den virkelighed, som virksomhederne står i. Selvom alle er enige om behovet for grønne brændstoffer, mangler der støtteordninger, der kan gøre teknologien billig nok i en overgangsfase. Uden dem er det svært at få de store transportfirmaer til at droppe den billige diesel til fordel for de dyrere alternativer.
Håbet lever i laboratoriet
Selvom nyheden fra Sverige er dyster læsning, er udviklingen ikke gået helt i stå. Bilmærker som Porsche har tidligere vist, at det teknisk kan lade sig gøre at lave syntetisk benzin til omkring 7,50 kroner literen under de rette forhold. Potentialet er der altså, hvis man kan få produktionen op i gear og prisen ned.
Eksperter understreger dog, at vejen er lang og fyldt med økonomiske bump. Skrinlægningen af det svenske gigantprojekt er en påmindelse om, at den grønne omstilling kræver mere end gode intentioner. Det kræver et marked, der vil betale prisen, og politiske rammer, der sikrer, at de europæiske spillere ikke bliver løbet over ende af statsstøttede konkurrenter fra udlandet.