Udland

Magtkamp i Beijing: Putin lander i Kina lige efter Trump

Vladimir Putin aflægger præsidenteden ved indsættelsen i Grand Kremlin Palace. Ceremonien finder sted i St Andrew Hall.

Foto: Presidential Press and Information Office · wikimedia · CC BY 4.0

Alle øjne hviler lige nu på Beijing. Den kinesiske hovedstad lægger nemlig scene til et diplomatisk drama i flere akter. Tirsdag den 19. maj og onsdag den 20. maj bliver den røde løber rullet ud igen, når den russiske præsident, Vladimir Putin, kommer på officielt besøg. Det er ikke bare endnu et møde i rækken. Putin lander nemlig kun få dage efter, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har forladt landet.

Kreml bekræftede planerne lørdag morgen. Besøget understreger den tætte alliance mellem Rusland og Kina. Ifølge det russiske præsidentkontor skal Putin mødes med sin kinesiske modpart, Xi Jinping, for at drøfte deres fælles forhold og en række presserende internationale emner. Det er en dagsorden, der bliver holdt skarpt øje med i de vestlige hovedstæder. Timingen sender nemlig et klart signal om, at Kina forstår at navigere mellem verdens stormagter med stor strategisk snilde.

Et partnerskab uden grænser

Xi Jinping og Vladimir Putin er kommet tæt på hinanden gennem årene. De to ledere har mødtes over 40 gange. Det vidner om en personlig og politisk alliance, der stikker langt dybere end det sædvanlige diplomati. Det mest markante øjeblik i deres fælles historie fandt sted i februar 2022, bare tre uger før den russiske invasion af Ukraine. Her underskrev de to lande en aftale om et strategisk partnerskab, som de beskrev som værende “uden grænser”.

Den aftale danner fundamentet for det kommende møde. Ifølge Kreml vil der blive underskrevet en fælles udtalelse på højeste niveau samt flere andre bilaterale dokumenter. For Putin er besøget en kærkommen lejlighed til at vise, at Rusland ikke er isoleret, selvom Vesten har indført omfattende sanktioner. Kina er i dag Ruslands vigtigste økonomiske livline og den største aftager af russisk olie og gas.

Kontrasten til Trumps besøg

Putins ankomst står i skarp kontrast til de begivenheder, der har udspillet sig i Beijing tidligere på ugen. Donald Trumps besøg var præget af en positiv retorik, hvor den amerikanske præsident ikke sparede på de rosende ord over for Xi Jinping. Trump kaldte den kinesiske præsident for både en “ven” og en “stor leder”. Det skabte en midlertidig optimisme omkring forholdet mellem USA og Kina.

Xi Jinping lagde heller ikke skjul på sin tilfredshed med dialogen med amerikanerne. Han kaldte besøget for “en milepæl” og sagde, at de to stormagter indtil videre har etableret et nyt forhold med konstruktiv strategisk stabilitet. Den udtalelse står nu som et bagtæppe for Putins besøg. Kina skal nemlig balancere mellem at bevare den nye stabilitet med USA og samtidig pleje det dybe partnerskab med Rusland.

Taiwan og Ukraine som de store jokere

Selvom de officielle dagsordener ofte handler om handel og energi, er det de store geopolitiske konflikter, der spøger i kulissen. Spørgsmålet om Taiwan er fortsat det mest betændte emne mellem USA og Kina. Under sit besøg lyttede Trump til Xis udlægning af situationen uden at komme med modstridende kommentarer. Efter mødet satte den amerikanske præsident ord på samtalen:

“Han vil ikke se en kamp for selvstændighed. Jeg kommenterede det ikke, jeg lyttede til ham,” lød det fra Donald Trump.

Taiwan betragter sig selv som en selvstændig stat med eget politisk system og valuta, men Kina fastholder, at øen er en del af deres territorium. Denne konflikt er et af de punkter, hvor Rusland og Kina står tæt sammen. Putin har konsekvent støttet Kinas krav på Taiwan, mens Kina til gengæld har indtaget en mere tvetydig rolle i forhold til krigen i Ukraine.

Kina har aldrig fordømt den russiske invasion, selvom styret officielt opfordrer til fredsforhandlinger. Samtidig afviser den kinesiske regering blankt de ukrainske anklager om, at de leverer våben til den russiske krigsmaskine. For Putin er det afgørende at sikre sig, at denne støtte, både politisk og økonomisk, fortsætter ufortrødent.

Økonomisk afhængighed

For Rusland handler besøget i høj grad om overlevelse. Da det europæiske marked stort set er lukket for russisk gas og olie, er Kina blevet den ubestridte hovedkunde. Den økonomiske integration mellem de to lande er taget voldsomt til de seneste to år. De nye dokumenter, der forventes underskrevet i den kommende uge, vil sandsynligvis cementere denne afhængighed yderligere.

Når Putin lander i Beijing, er det ikke kun for at udveksle høfligheder. Det er en strategisk nødvendighed for en præsident, der skal bevise over for både sin befolkning og omverdenen, at han fortsat har magtfulde allierede. Også selvom han ankommer i kølvandet på sin største rival fra Vesten.