Meldingen om en kommende aftale mellem USA og Iran bliver mødt som et muligt vendepunkt i en konflikt, der har skabt uro langt ud over Irans grænser. Flere internationale ledere kalder aftalen et vigtigt skridt mod en afslutning på konflikten. Og samtidig kan den føre til en genåbning af Hormuzstrædet og mere stabilitet i Mellemøsten.
Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, kalder udviklingen et stort fremskridt. Ifølge BBC ser den britiske regering aftalen som resultatet af længere tids pres for at få parterne til at trappe ned og finde en politisk løsning.
Aftalen blev søndag aften først omtalt af Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif. Senere oplyste USA’s præsident, Donald Trump, at aftalen er på plads, og at den efter planen skal underskrives fredag i Genève i Schweiz.
Dermed tegner der sig et billede af et diplomatisk gennembrud, hvor flere lande har spillet en rolle bag kulisserne. Ifølge Starmer har både Pakistan, Qatar og andre mæglere været med til at bringe parterne tættere på hinanden efter en periode med høj spænding i regionen.
"Vi har længe opfordret til nedtrapning af konflikten, og dette er den fremgang, vi havde håbet at se," siger Keir Starmer ifølge BBC.
Også fra flere af Europas største lande kommer der klar opbakning til aftalen. Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien – de såkaldte E4-lande – har ifølge Reuters udsendt en fælles erklæring, hvor de bakker op om processen og samtidig peger på Irans atomprogram som det centrale næste skridt.
Landene gør det klart, at de er villige til at ophæve sanktioner mod Iran, hvis landet accepterer aldrig at udvikle eller få atomvåben. Dermed kobler de direkte en mulig økonomisk lettelse til et varigt tilsagn fra Teheran om at holde sig fra atomvåben.
For de europæiske lande handler aftalen derfor ikke kun om at få kampene til at stoppe her og nu. Den handler også om at skabe en mere holdbar sikkerhedsramme, hvor Iran ikke bevæger sig tættere på atomvåben, og hvor internationale kontrolmekanismer igen kan få en central rolle.
E4-landene skriver, at Iran aldrig må få atomvåben, og at de står klar til at samarbejde med både USA, Iran og Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, for at sikre netop det. Det viser, at europæerne allerede nu forsøger at placere aftalen i en bredere diplomatisk ramme, hvor både sikkerhedspolitik og sanktioner bliver en del af næste fase.
FN ser også positivt på udviklingen. Generalsekretær António Guterres kalder ifølge AFP både aftalen og genåbningen af Hormuzstrædet afgørende skridt. Meldingen kom gennem hans talsmand, Stéphane Dujarric.
"Generalsekretæren håber, at parterne vil bygge videre på dette nye momentum og fordoble deres indsats for at nå frem til en endelig løsning på konflikten," siger talsmanden.
Hormuzstrædet har undervejs været et særligt følsomt punkt. Strædet er en af verdens vigtigste sejlruter for energi og handel, og enhver forstyrrelse dér kan hurtigt mærkes på de globale markeder. Derfor bliver udsigten til en genåbning også fremhævet som en central del af aftalens betydning.
Hvis skibsfarten gennem Hormuzstrædet bliver normaliseret, kan det lette presset på regionens handel og dæmpe den internationale bekymring for nye forstyrrelser i forsyningskæderne. Netop derfor bliver aftalen ikke kun læst som et spørgsmål om forholdet mellem Washington og Teheran, men som en udvikling med bredere konsekvenser for både sikkerhed og økonomi.
Selve underskrivelsen er planlagt til fredag i Genève. Det er både Shehbaz Sharif og Donald Trump siden søndag aften kommet med samme melding om. Dermed er næste afgørende skridt, om aftalen faktisk bliver formaliseret som varslet, og hvad den konkret kommer til at indeholde.
Indtil videre står det klart, at forventningerne er høje blandt flere af verdens centrale aktører. For Storbritannien, de øvrige E4-lande og FN er aftalen først og fremmest et signal om, at diplomati igen kan få plads i en konflikt, der længe har været præget af konfrontation. Om gennembruddet holder, afhænger i høj grad af, om parterne følger op med konkrete garantier, især om atomspørgsmålet og den videre afspænding i regionen.
Fredagens møde i Genève kan derfor blive mere end en formel underskrift. Det kan blive testen på, om den politiske vilje bag aftalen er stærk nok til at omsætte de positive reaktioner til en mere varig løsning.