To ord var nok til at puste liv i en af de mest betændte debatter i Nordatlanten. Da USA’s kommende udenrigsminister, Marco Rubio, under en høring i Kongressen blev spurgt, om han anerkender Grønland som en del af det danske kongerige, faldt svaret prompte. Men det var tilføjelsen, der fik diplomaterne til at spidse ører: “Indtil videre” (“For now”).
Nuuk slår fast: Beslutningen bliver truffet her
Reaktionen fra Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, faldt hurtigt. For selvom samarbejdet mellem USA, Danmark og Grønland udadtil beskrives som godt, så rammer Rubios ord lige ned i fundamentet for den grønlandske selvstændighedsproces.
Múte B. Egede gik direkte på de sociale medier for at fjerne enhver tvivl om, hvem der har magten til at bestemme. Han understreger, at Grønlands politiske retning hverken bliver dikteret fra Washington eller København. Den bliver bestemt i Nuuk.
“Grønlands fremtid besluttes af os i Grønland. Sådan har det været, sådan er det, og sådan vil det også være i fremtiden,” skriver Múte B. Egede i et opslag på Facebook.
Landsstyreformanden henviser dermed til Selvstyreloven fra 2009. Den slår juridisk fast, at det grønlandske folk har ret til selvbestemmelse i henhold til folkeretten. Det er altså befolkningen i Grønland – og ikke stormagterne – der formelt afgør, hvem landet skal høre til.
Et ekko fra Trump-tiden
Man skal ikke længere tilbage end 2019 for at forstå, hvorfor Marco Rubios bemærkning vækker opsigt. Dengang skabte Donald Trump overskrifter verden over, da han luftede tanken om, at USA kunne købe Grønland. Statsminister Mette Frederiksen var hurtig til at kalde forslaget for “absurd”, hvilket udløste en diplomatisk krise og førte til, at et planlagt amerikansk statsbesøg blev aflyst.
Analytikere ser Rubios udtalelse som en direkte forlængelse af den tankegang. For USA er Grønland i stigende grad en sikkerhedspolitisk nødvendighed snarere end bare en allieret nabo. Under høringen lagde Rubio da heller ikke skjul på, at han deler præsidentens synspunkt: Den amerikanske militære tilstedeværelse i regionen skal styrkes.
Arktis er det nye brændpunkt
Grønlands betydning for USA handler først og fremmest om geografi og missilforsvar. Øen huser Pituffik Space Base – det tidligere Thule Air Base – som er helt afgørende for overvågningen af det nordamerikanske luftrum. Og i takt med at isen smelter, åbner der sig nye sejlruter og adgang til råstoffer, hvilket har fået både Rusland og Kina til at kigge mod nord.
Det var netop det aspekt, Marco Rubio fremhævede under høringen. Han ser Grønland som en central brik i det fælles forsvar og understregede, at det er nødvendigt at opgradere de militære anlæg. For USA handler det om at sikre en solid bastion i en tid, hvor magtbalancen i Arktis rykker sig hurtigt.
En svær balancegang
For regeringen i København er situationen en svær balancegang. Man skal både værne om Grønlands selvbestemmelse og holde sammen på Rigsfællesskabet, samtidig med at USA er Danmarks vigtigste allierede. Og efter Ruslands invasion af Ukraine er behovet for amerikansk beskyttelse i Arktis kun blevet større.
Spørgsmålet om Grønlands status handler derfor om mere end bare formelt ejerskab. Det handler om retten til at definere sikkerheden i Nordatlanten. Mens USA taler om strategiske behov, holder Grønland fast i retten til eget land.
Samarbejdet fortsætter i det såkaldte Joint Committee, hvor Grønland, Danmark og USA mødes for at koordinere alt fra erhverv til forsvar. Men de to små ord fra den kommende udenrigsminister har mindet alle parter om én ting: Grønlands placering på verdenskortet gør, at stormagterne ikke har tænkt sig at kigge væk foreløbig.