Det sker næsten aldrig, at topfolk fra det amerikanske og cubanske militær sætter sig ved samme bord. Men for nylig skete det alligevel. En ledende officer for USA’s militære styrker i Latinamerika og Caribien mødtes med højtstående cubanske officerer. Og det var ikke et hvilket som helst sted. Mødet fandt nemlig sted på den amerikanske flådebase Guantanamo Bay, der ligger som en amerikansk enklave midt på cubansk jord.
Det var den amerikanske brigadegeneral Francis Donovan, operationschef for Southcom, der her drøftede operativ sikkerhed med en cubansk delegation. Blandt de fremmødte fra Cuba var general Roberto Legrá Sotolongo. Selvom samtalen var kort, bærer den en enorm symbolsk vægt. Nyhedsbureauet Reuters kalder det da også for et sjældent møde på så højt et niveau mellem de to nationer.
Mødet finder sted i en tid, hvor nerverne sidder helt uden på tøjet i den cubanske hovedstad, Havana. Regeringen i Cuba har længe været bekymret for, hvad USA har af militære planer i regionen. Det er kulminationen på en lang periode med massivt diplomatisk og økonomisk pres fra amerikanernes side.
En offensiv amerikansk strategi
Gennem flere amerikanske administrationer – og især under Donald Trump – har USA kørt en markant hårdere kurs over for det kommunistiske styre i Cuba. Fra amerikansk side har man lagt vægt på et ønske om demokratiske forandringer på øen. Det har været en af de største udfordringer for USA’s udenrigspolitik lige siden Fidel Castros revolution i 1959. Presset er kun blevet større med både økonomiske sanktioner og diplomatiske tiltag.
Men det er ikke kun ord, der skaber spænding. USA har de seneste år vist, at de er klar til at gå efter lederne i nabolandene. Blandt andet har man rejst omfattende tiltaler mod Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, for narkosmugling. Der er endda udlovet en milliondusør for oplysninger, der kan føre til hans anholdelse. Da Maduro har meget tætte bånd til Cuba, bliver det amerikanske pres mod Venezuela læst som en direkte advarsel til magthaverne i Havana.
Signalet fra Washington er ikke til at tage fejl af: USA vil ikke acceptere aktiviteter i regionen, som de mener truer deres nationale sikkerhed eller støtter ulovlig handel.
Gamle regnskaber og juridisk pres
Sideløbende med det militære og diplomatiske pres bliver der stadig kigget på fortidens hændelser. Den amerikanske regering holder fast i sanktioner mod centrale figurer i det cubanske styre, herunder den tidligere præsident Raul Castro. Det bunder blandt andet i hændelser som nedskydningen af civile fly i 1996, der blev fløjet af eksilcubanere fra Miami.
Den juridiske og økonomiske offensiv ligner et forsøg på at isolere det cubanske styre fuldstændigt. Ved at holde fast i det personlige pres på den revolutionære elite sender USA et klart signal: Fortiden er ikke glemt.
Den amerikanske senator Marco Rubio spiller en hovedrolle i den hårde kurs. Rubio er selv søn af cubanske immigranter og har gentagne gange sagt, at Cuba er en trussel mod USA’s nationale sikkerhed. Hans ord vækker genklang i Washington, hvor han bliver set som en af de mest indflydelsesrige stemmer, når det gælder Latinamerika.
Diplomati bag lukkede døre
Selvom tonen er hård, findes der stadig små sprækker af kommunikation. Besøget på Guantanamo Bay viser, at de to lande trods alt kan tale sammen om praktiske ting og sikkerhed. Der har også været meldinger om andre kontakter mellem efterretningstjenester og embedsmænd for at håndtere fælles problemer som migration og kampen mod narkotika.
Præcis hvad der blev talt om på flådebasen, holder parterne dog tæt ind til kroppen. Southcom har bekræftet mødet på det sociale medie X og understreget, at det handlede om operativ sikkerhed og flyvesikkerhed. I en tid med stor mistillid kan selv et kort møde mellem officerer være med til at forhindre misforståelser, så situationen ikke løber løbsk.
For Cuba handler det nu om at navigere i et landskab, hvor USA optræder mere kontant end i årtier. Med det konstante pres og de store økonomiske udfordringer følger styret i Havana hver eneste bevægelse fra det amerikanske militær med største alvor.