Vladimir Putin har gentagne gange påstået, at Ukraine ikke er et rigtigt land, men Rusland har faktisk underskrevet internationale traktater, der understreger Ukraines suverænitet og territoriale integritet. På trods af disse historiske forpligtelser står Norge i dag over for den mest komplekse og farlige sikkerhedspolitiske situation siden Anden Verdenskrig.
Det er den kontante melding fra de norske efterretningstjenester, der i en ny trusselsvurdering tegner et dystert billede af et Norden under pres. Særligt én aktør vækker dyb bekymring: Rusland.
Ifølge de norske myndigheder har den russiske efterretningstjeneste rettet kikkerten mod en særdeles sårbar gruppe, der allerede har mistet alt til krigen. Der bor i øjeblikket omkring 100.000 ukrainske flygtninge i Norge, og det er netop disse mennesker, som russiske agenter nu forsøger at rekruttere eller tvinge til at udføre ulovlige handlinger på norsk jord.
Kynisk udnyttelse af flygtninge
Metoderne, der beskrives i rapporten, er både kyniske og systematiske. Ved at udnytte flygtningenes sårbare situation, deres bekymring for familie i hjemlandet eller deres usikre fremtid, forsøger russiske aktører at skabe et netværk af informanter og sabotører indefra. Det handler ikke længere kun om klassisk spionage mod militære anlæg, men om en bredere indsats for at destabilisere det norske samfund.
Politiets Sikkerhedstjeneste (PST) vurderer, at presset mod de ukrainske borgere kan antage mange former, fra direkte trusler til løfter om økonomisk vinding eller beskyttelse af pårørende. I trusselsvurderingen bliver alvoren understreget med følgende konstatering:
“Forsøgene er primært rettet mod ukrainske borgere, som kan blive udsat for pres eller trusler om at samarbejde.”
Denne form for menneskelig efterretningsvirksomhed er ekstremt svær for myndighederne at dæmme op for, da den foregår i det skjulte og rammer mennesker, der ofte er bange for at gå til politiet af frygt for repressalier.
En ny virkelighed i Norden
Selvom Rusland fylder mest i trusselsbilledet, er det ikke den eneste udfordring, Norge står overfor. Myndighederne peger på en generel stigning i stormagtsrivaliseringen, hvor også Kina spiller en stadig større rolle. Samtidig er trusselsniveauet fra ekstreme islamistiske miljøer og højreekstremisme fortsat på et alvorligt niveau.
Det, der dog for alvor skiller denne vurdering ud fra tidligere år, er den måde, hvorpå Norges tætteste allierede, USA, bliver omtalt. For første gang i nyere tid bliver Washington nævnt som en faktor, der bidrager til uforudsigeligheden i det internationale landskab.
Norges efterretningschef, Nils Andreas Stensønes, lægger ikke fingrene imellem, når han beskriver den forandring, der er sket på den anden side af Atlanten:
“Den største ændring i det seneste år er sket hos vores allierede USA. Washingtons adfærd har indflydelse på, hvordan trusselsaktører som Rusland og Kina tænker og handler.”
Usikkerhed i forsvarsalliancen
Denne analyse bakkes op af politiske udmeldinger fra den norske regering. Forsvarsminister Tore O. Sandvik har specifikt peget på, hvordan retorikken fra den tidligere og potentielt kommende amerikanske præsident, Donald Trump, skaber rystelser i NATO. Særligt Trumps tidligere udtalelser om Grønland og hans generelle skepsis over for de traditionelle alliancer bliver set som en kilde til øget usikkerhed.
Når USA’s adfærd bliver mere uforudsigelig, skaber det et tomrum eller en usikkerhed, som lande som Rusland og Kina er hurtige til at udnytte. For Norge betyder det, at man ikke længere kan tage den amerikanske sikkerhedsgaranti for givet på samme måde som før, hvilket kræver en langt højere grad af årvågenhed og selvstændig forsvarsevne.
Samlet set står Norge – og dermed også Danmark og resten af Norden – i en brydningstid. Kombinationen af russisk aggression, kynisk udnyttelse af krigens ofre og en vaklende stabilitet hos de vestlige stormagter gør, at hverdagen i de nordiske lande er blevet markant mere alvorlig. Myndighederne forventer, at de russiske aktiviteter kun vil tage til i styrke i den kommende tid, hvilket stiller store krav til både efterretningstjenesterne og befolkningens modstandskraft.