Mange drømmer om et Rusland uden Vladimir Putin og håber, at det vil bringe stabilitet og en afslutning på den blodige krig i Ukraine. Men bag de vestlige forhåbninger gemmer der sig en langt mørkere virkelighed. Flere internationale eksperter og tænketanke advarer nu om, at Putins pludselige exit fra magten ikke nødvendigvis baner vejen for fred. Det kan tværtimod kaste verden ud i et uforudsigeligt kaos.
Systemet der hviler på én mand
I mere end et kvart århundrede har Vladimir Putin møjsommeligt bygget et magtapparat op, hvor alle tråde ender hos ham selv. Det russiske system fungerer i dag sådan, at præsidenten er den ultimative mægler mellem landets mest magtfulde grupper. Men uden Putin til at balancere interesserne mellem de frygtede sikkerhedstjenester, militæret og de stenrige oligarker, kan fundamentet under den russiske stat hurtigt begynde at krakelere.
Nye analyser fra medier som Newsweek, Financial Times og Digi24 tegner et billede af en nation, der er ekstremt sårbar over for et pludseligt magttomrum. Putin har personliggjort magten i en grad, man sjældent ser. Derfor findes der ingen naturlig eller bredt accepteret arvtager, som bare kan træde til og holde ro på gemytterne.
Kampen om Kreml
Hvis præsidenten pludselig dør, dikterer den russiske forfatning, at premierminister Mikhail Mishustin midlertidigt skal tage over. Men eksperter vurderer, at hans magt på papiret hurtigt vil blive overskygget af de reelle magthavere i kulissen. Det er sikkerhedseliten – de folk, der kontrollerer våbnene og efterretningstjenesterne – som forventes at indlede en brutal intern kamp om kontrollen over landet.
Det gør kun bekymringen i Vesten større, at der ikke findes nogen reel moderat fløj i det nuværende russiske magtapparat. Tværtimod peger pilen på folk, der potentielt er endnu mere radikale end Putin selv. Navne som præsidentrådgiver Aleksei Dyumin og centrale skikkelser fra efterretningsmiljøet nævnes som mulige spillere i et fremtidigt magtopgør. Det er personer, der ofte forbindes med en endnu hårdere nationalistisk linje. En fremtid uden Putin betyder altså ikke nødvendigvis en fremtid med mindre konflikt.
En social tidsindstillet bombe
Men det er ikke kun de politiske spil i Kreml, der skræmmer. Rusland står over for massive interne udfordringer, som krigen i Ukraine kun har gjort værre. Ifølge estimater fra Harvard Kennedy School kan de russiske tab i krigen nå op på svimlende en million mennesker ved indgangen til 2026. Det er et tabstal, der vil sætte dybe spor i det russiske samfund i generationer.
Samtidig venter en enorm udfordring, når millioner af soldater på et tidspunkt skal vende hjem til en hverdag i et land, hvor økonomien er under voldsomt pres fra internationale sanktioner. Kombinationen af krigstraumer, økonomisk usikkerhed og et svækket centralstyre skaber grobund for social ustabilitet.
Organiseret kriminalitet i fremmarch
Organisationen Global Initiative har allerede observeret en bekymrende tendens: Den organiserede kriminalitet i Rusland vokser i takt med krigen. Tidligere soldater og medlemmer af private væbnede grupper søger ind i kriminelle netværk. Det skaber en farlig cocktail af våbenføre mænd og mangel på lov og orden. Hvis statens top samtidig er lammet af interne magtkampe, kan det føre til en situation, hvor store dele af Rusland bliver præget af ren lovløshed.
Eksperternes advarsel er derfor klar: Selvom ønsket om et skifte i Rusland er stort i mange hovedstæder, bør man forberede sig på, at overgangen kan blive alt andet end fredelig. Et destabiliseret Rusland med verdens største arsenal af atomvåben er et scenarie, der kan skabe rystelser langt uden for landets egne grænser og true den globale sikkerhed i årtier fremover.