Natten til fredag blev freden i den rumænske by Galati afbrudt af et voldsomt brag og flammer. En drone var braget direkte ind i et lejlighedskompleks. Byen ligger mindre end ti kilometer fra grænsen til både Ukraine og Moldova – lige midt i en af Europas mest højspændte zoner.
Dronen ramte taget på bygningen, startede en brand og sendte to personer til behandling for lettere skader. De tekniske undersøgelser af vraget er stadig i gang, men hændelsen har allerede antændt en regulær ordkrig mellem øst og vest.
Putin sår tvivl: Hvem siger, den er russisk?
Fra et topmøde i Kasakhstans hovedstad, Astana, reagerede den russiske præsident, Vladimir Putin, fredag på anklagerne. Han mødte pressen med en yderst skeptisk mine over for meldingerne fra de rumænske myndigheder og Nato.
Præsidenten hævdede, at han først sent var blevet orienteret om sagen, men han var hurtig til at så tvivl om beviserne.
“Hvem i Rumænien siger, at det her er en russisk drone?” lød det fra præsidenten på pressemødet. Han slog samtidig fast, at der er brug for en grundig teknisk gennemgang. “Ingen kan sige, hvor en drone kommer fra, før der er lavet en undersøgelse,” lød det videre.
Putin benyttede lejligheden til at minde om tidligere episoder i Finland, Polen og de baltiske lande. Her mistænkte man i første omgang Rusland for at krænke luftrummet, men i visse tilfælde viste det sig senere at være ukrainsk materiel eller rene fejlfortolkninger. Han lagde ikke skjul på, at han mener, det samme kan gøre sig gældende i Galati.
Nato og Ukraine: Den er god nok – den er russisk
Mens Putin maner til besindighed, er tonen en helt anden hos Nato. Selvom Rumænien endnu ikke har aktiveret alliancens artikel 5 – musketereden, hvor et angreb på ét medlem er et angreb på alle – kom reaktionen prompte.
Natos generalsekretær, Mark Rutte, slog fast, at alliancen står klar til at forsvare hver en tomme af medlemslandenes jord. Kort efter fulgte en mere direkte melding fra Martin O’Donnell, der er talsmand for Natos militære hovedkvarter (SHAPE). Han vurderer, at dronen er af russisk oprindelse.
Den udlægning støttes af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. På det sociale medie X forklarede han, at dronen landede i Rumænien som en direkte konsekvens af et massivt russisk angreb mod Odesa-regionen. Odesa og havnebyerne ved Donau-floden har længe været mål for russiske angreb, da de er afgørende for Ukraines eksport af korn.
En farlig tendens langs grænsen
Det, der skete i Galati, er ikke en enlig svale. Det er en del af et mønster, der er taget til i styrke siden invasionen i februar 2022. Her spiller geografien en helt afgørende rolle for sikkerheden i Nato-landet Rumænien.
De ukrainske havnebyer Reni og Izmail ligger kun et stenkast fra rumænsk jord. Når russiske droner angriber her, sker det i en ekstremt snæver korridor. Det er sket før, at droner er fløjet forkert eller er blevet skudt ned af det ukrainske luftforsvar, hvorefter vragresterne er regnet ned over Rumænien.
Den mest alvorlige sag var i november 2022, da et missil ramte den polske landsby Przewodów og dræbte to personer. Dengang holdt verden vejret i frygt for en direkte krig mellem Nato og Rusland, indtil undersøgelser viste, at der sandsynligvis var tale om et ukrainsk luftforsvarsmissil på afveje under et russisk angreb.
Det er præcis den historik, Putin nu hiver frem for at fjerne fokus fra anklagerne. For Rumænien og Nato handler det dog om mere end bare ophavet; det handler om den konstante risiko for, at krigen ved et uheld – eller en bevidst provokation – spreder sig til Nato-jord. Indtil undersøgelserne i Galati er færdige, fortsætter ordkrigen mellem Moskva og Bruxelles, mens indbyggerne i grænsebyerne må leve med frygten for det næste brag fra himlen.