Hvert år rejser tusindvis af danskere og andre nordboere mod De Kanariske Øer. De vil have sol, varme og blå bølger i stedet for det grå danske vintervejr. Tenerife, Gran Canaria og Lanzarote føles for de fleste som trygge fristeder. Men bag den smukke facade gemmer sig en farlig bagside. Og nu råber de lokale myndigheder og sikkerhedsfolk vagt i gevær.
En ny opgørelse kaster lys over en tragisk statistik, der strækker sig over de sidste 18 år. I den periode har mindst 217 udenlandske turister mistet livet i drukneulykker ved de kanariske kyster. Det er tal, der ryster både lokale og rejsebureauer. For det vidner om en fare, som mange glemmer alt om eller undervurderer, når ferien først er i gang.
Sebastián Quintana Galván fra organisationen “Canarias, 1500 km de Costa” kalder problemet for massivt. Han peger på, at det især er turisterne, det går galt for. Det skyldes ofte, at de slet ikke kender de lokale naturkræfter.
Turisterne fylder mest i statistikken
Det handler ikke bare om enkelte uheld. Der er tale om en klar tendens, som viser risikoen ved at bade i Atlanterhavet uden den nødvendige respekt. Tallene taler for sig selv, når man ser på, hvem der kommer galt af sted.
“Syv ud af ti, der drukner på De Kanariske Øer, er turister,” forklarer Sebastián Quintana Galván.
Ofrene kommer fra 35 forskellige lande. Det er især de tyske turister, der topper listen, skarpt forfulgt af briterne. Men også skandinaver er med i de triste tal. Og da højsæsonen står for døren, frygter de lokale, at listen over tragedier snart bliver endnu længere.
Ferie-hjernen glemmer advarslerne
Eksperterne mener, at problemet ofte starter i hovedet på turisterne. Når man lander i paradis, falder skuldrene ned. Man går i en form for “ferie-mode” og glemmer at passe på. Det betyder desværre, at vigtige advarsler tit bliver ignoreret.
De seneste måneder har budt på flere grimme ulykker. En særligt tragisk hændelse fandt sted ved Isla Cangrejo på Tenerife, hvor fire mennesker mistede livet. Det satte igen fokus på, hvordan både flag og skilte bliver overset af folk, der bare vil i vandet.
Sebastián Quintana Galván mener ikke, at ansvaret kun ligger hos livredderne. Han foreslår, at hotellerne skal på banen og spille en mere aktiv rolle. De skal fortælle gæsterne om de lokale forhold med det samme. Information om strøm, bølger og hvad flagene betyder, bør være noget af det første, man ser, når man tjekker ind.
Havets usynlige dræber
Det er ikke altid de store, vilde bølger, der er farligst. Livredderne peger især på fænomenet “rip currents” – eller hestehuller. Det er stærke, smalle strømme, der løber væk fra stranden. De kan lynhurtigt trække selv en god svømmer langt ud på dybet.
Tanja Krangnes fra Norsk Livredningsforening har før advaret mod at kæmpe imod strømmen. Det gør man tit i panik, og så bliver man hurtigt udmattet. Det kræver ro og viden at komme ud af det igen, hvis man først er fanget af de stærke kræfter.
Nu sender de lokale organisationer en klar bøn til alle, der skal afsted: Respekter flagene på stranden, lyt til de lokale råd og husk, at Atlanterhavet er en mægtig naturkraft. En ferie skal være et godt minde – ikke en tragedie.