Det nordøstlige Ukraine er igen ramt af tragiske dødsfald. Natten til onsdag satte russiske droner kurs mod civile mål i Sumy-regionen, og angrebet var ifølge de lokale myndigheder bevidst rettet mod beboelsesejendomme. Det har kostet en 60-årig kvinde livet.
Oleg Grygorov fra den lokale militæradministration bekræfter hændelsen på Telegram. Han fortæller, hvordan de russiske droner startede flere brande i tætbebyggede områder. Det gjorde arbejdet med at få beboerne ud både svært og farligt.
Kvalt af røg i eget hjem
For den 60-årige kvinde blev de voldsomme brande fatale. Selvom redningsfolkene hurtigt nåede frem, var der intet at gøre. Ifølge Grygorov døde hun af røgforgiftning i de flammer, der fulgte efter droneeksplosionerne.
Flere andre beboere blev reddet ud af de ødelagte bygninger. To personer har efterfølgende fået lægehjælp, men deres præcise tilstand kendes endnu ikke. Fra russisk side er der foreløbigt tavshed om anklagerne om de målrettede angreb mod civile i Sumy.
Angrebet er det seneste i en lang række af russiske offensiver. De seneste måneder har de russiske styrker sendt bølger af droner og missiler mod både el-nettet og boligområder over hele Ukraine. Det ligner et klart forsøg på at knække ukrainernes modstandskraft ved at ramme helt basale ting som strøm og varme.
Fra mangel til overflod: Ukraine vil sælge våben
Mens de menneskelige omkostninger stiger ved fronten og i grænsebyerne, sker der noget nyt i den ukrainske våbenindustri. Selvom landet stadig er dybt afhængig af hjælp fra Vesten, er deres egen produktion af militærudstyr vokset voldsomt.
I sin seneste aftentale præsenterede præsident Volodymyr Zelenskyj en virkelighed, der virkede helt utænkelig for bare to år siden. Ukraine producerer nu så mange våben, at landets egne soldater slet ikke kan nå at bruge dem alle.
“På visse fabrikker har vi lige nu op mod 50 procent ekstra kapacitet,” sagde han tirsdag ifølge nyhedsbureauet dpa.
Det store overskud baner vej for en ny fase i den ukrainske krigsøkonomi: Eksport af våben. Det er et strategisk skifte, der både skal skaffe penge til statskassen og gøre Ukraine til en seriøs spiller på det globale våbenmarked.
Egne soldater kommer først
Det kan virke kontroversielt at sælge våben midt i en krig, men Zelenskyj understreger, at militærets behov altid kommer i første række. Overskuddet bliver set som et tegn på styrke og på, at de fabrikker, man har bygget op under ekstreme forhold, nu for alvor er effektive.
“Eksporten af ukrainske våben bliver en realitet. Militæret vil altid have førsteprioritet og få det, de skal bruge. De tager det nødvendige, og resten bliver sendt til eksport,” lød det fra præsidenten.
Ukraine samarbejder allerede tæt om droner med lande i både Mellemøsten, Europa og Kaukasus. Især landets erfaring med at skyde russiske droner ned er blevet en efterspurgt vare i udlandet.
Allerede i marts kom der aftaler i hus med flere golfstater, som vil lære af de ukrainske erfaringer fra slagmarken. Aftalerne er kun blevet mere relevante med de voksende spændinger i Mellemøsten, hvor trusler fra droner og missiler er en del af hverdagen.
Siden den fulde invasion i februar 2022 er Ukraine blevet en af verdens mest innovative producenter af krigsteknologi. Men som nattens angreb i Sumy minder os om, så bliver den teknologiske fremgang stadig betalt med en meget høj menneskelig pris.