Sundhedsvæsenet i DR Congo kæmper lige nu en ulige kamp mod et af de mest aggressive ebola-udbrud i nyere tid. Virussen spreder sig så hurtigt, at det vækker dyb bekymring hos de internationale hjælpeorganisationer. Nu råber de vagt i gevær.
Aldrig før har man registreret så mange tilfælde af den frygtede sygdom på så kort tid, efter et udbrud officielt er blevet erklæret. Det vækker minder om tidligere epidemier, men denne gang er tempoet og omstændighederne særligt foruroligende.
Uoverskueligt omfang i DR Congo
Ifølge Læger uden Grænser er det aktuelle udbrud præget af en uforudsigelighed, der gør det utroligt svært at dæmme op for smitten. Organisationens operationelle vicedirektør, Alan Gonzales, lægger ikke fingre imellem i sin vurdering af situationen.
Problemet bliver kun større af, at udbruddet nåede at florere i flere uger, før det overhovedet blev opdaget og erklæret for godt to uger siden. Det betyder, at virussen har fået et forspring, som hjælpearbejderne nu desperat forsøger at indhente. De nyeste tal tyder på, at over 1.000 mennesker menes at være smittet, og dødstallet har allerede rundet 223 i DR Congo alene.
Alan Gonzales understreger, at de officielle tal sandsynligvis kun er toppen af isbjerget:
“Virkeligheden i dag er, at ingen kender det sande omfang og alvoren af det her udbrud. Der rapporteres om nye mistænkte ebola-smittede hver eneste dag, mens hundredvis af prøver stadig ikke er blevet testet,” siger Alan Gonzales.
Smitten krydser grænser
Ebola kender ikke til landegrænser, og nabolandet Uganda er nu også blevet trukket ind i krisen. Her er der bekræftet ni tilfælde af smitte, og foreløbigt har én person mistet livet. Frygten for en regional epidemi er overhængende, især fordi logistiske udfordringer spænder ben for indsatsen.
Læger uden Grænser påpeger, at det paradoksalt nok kan gøre ondt værre at lukke grænser og lufthavne. Det gør det nemlig sværere at levere den nødvendige hjælp og få eksperter frem til de ramte områder. Samtidig er der meldinger om en akut mangel på helt basale værnemidler. Sundhedsarbejdere i frontlinjen mangler simple ting som ansigtsmasker, hvilket øger risikoen for, at de selv bliver smittet under arbejdet.
En dødelig variant uden vaccine
Ebola er berygtet for sin ekstremt høje dødelighed og evnen til at smitte gennem direkte kontakt med kropsvæsker. Situationen bliver yderligere kompliceret af, at der er tale om en variant, som man i øjeblikket ikke har en bredt tilgængelig vaccine eller behandling imod. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at dødeligheden ved dette specifikke udbrud ligger på mellem 30 og 50 procent.
Det gør sygdommen til en af de mest dødbringende trusler mod folkesundheden i regionen. Og da de medicinske værktøjer mangler, er isolation og opsporing af smittekæder de eneste effektive redskaber, man har at gøre med.
Konflikt og vold hindrer hjælpen
Geografien spiller også en afgørende rolle i krisen. Epicentret for udbruddet ligger i den østlige del af DR Congo, nærmere bestemt i provinsen Ituri. Området er rigt på mineraler, men har i mere end tre årtier været hærget af voldelige konflikter mellem forskellige væbnede grupper. Urolighederne gør det livsfarligt for sundhedsholdene at bevæge sig ind i visse områder for at teste og behandle de syge.
WHO’s øverste chef, Tedros Adhanom Ghebreyesus, besøgte for nylig Bunia, hovedstaden i Ituri-provinsen, for at se på indsatsen med egne øjne. Besøget understreger alvoren, men organisationen møder også kritik. Blandt andet har den amerikanske senator Marco Rubio udtalt, at WHO var alt for længe om at erklære udbruddet, hvilket kan have givet virussen unødig tid til at sprede sig.
For Læger uden Grænser er erfaringen med ebola stor, men det aktuelle udbrud tester alle kapaciteter til det yderste. Uden en massiv og koordineret international indsats frygter organisationen, at man vil miste kontrollen over situationen fuldstændigt, mens hundredvis af uafklarede prøver fortsat hober sig op i laboratorierne.