Udland

Diplomatisk krise: Emiraterne afviser Netanyahus påståede hemmelige besøg

Benjamin Netanyahu ses i et officielt regeringsportræt fra februar 2023. Billedet er taget som et formelt portræt.

Foto: Avi Ohayon · wikimedia · CC BY-SA 3.0

Der er opstået en usædvanlig og dyb splid mellem Israel og De Forenede Arabiske Emirater. Det handler om, hvad der reelt er foregået bag lukkede døre under den igangværende konflikt med Iran. Mens den israelske regering onsdag udråbte en diplomatisk sejr af de helt store, blev glæden hurtigt kvalt af en kontant afvisning fra Abu Dhabi.

Striden om sandheden tog fart, da premierminister Benjamin Netanyahus kontor sendte en meddelelse ud til verdenspressen. Her lød det, at premierministeren personligt havde besøgt præsidenten i De Forenede Arabiske Emirater. Formålet med rejsen skulle have været at styrke de strategiske bånd i en tid, hvor regionen er præget af krig og usikkerhed.

Ifølge den israelske udlægning var der ikke bare tale om et høflighedsvisit. Regeringskontoret i Jerusalem beskrev resultatet af mødet som et “historisk gennembrud” i forholdet mellem de to lande. Det er en melding, der normalt ville blive modtaget med kyshånd i diplomatiske kredse, men denne gang faldt den til jorden med et brag.

Emiraterne: Påstande er helt uden hold i virkeligheden

Svaret fra De Forenede Arabiske Emirater kom hurtigt og var usædvanligt skarpt. Landets udenrigsministerium udsendte onsdag aften en erklæring via nyhedsbureauet Reuters, hvor de pure afviste, at Netanyahu overhovedet har sat sine fødder i landet under den nuværende krig.

Fra officielt hold i Emiraterne lyder det, at de israelske påstande om et besøg er “grundløse”. Den direkte modstrid mellem to tætte samarbejdspartnere vækker opsigt. Det hører nemlig til sjældenhederne, at diplomatiske allierede modsiger hinanden så fundamentalt om faktiske begivenheder.

Selvom Israel ikke officielt satte dato på det påståede besøg, har anonyme kilder forsøgt at bakke historien op. Ifølge oplysninger til Reuters skulle mødet have fundet sted den 26. marts i byen Al-Ain, der ligger tæt på grænsen til Oman. Men trods de detaljerede oplysninger om tid og sted fastholder Emiraterne, at mødet aldrig har fundet sted.

Iron Dome og amerikansk indblanding

Forvirringen bliver ikke mindre af, at USA’s ambassadør i Israel, Mike Huckabee, tirsdag kom med sine egne opsigtvækkende udtalelser. Han oplyste, at Israel angiveligt har sendt sit avancerede luftforsvarssystem, Iron Dome, til De Forenede Arabiske Emirater sammen med folk til at betjene det. Det skulle være sket som direkte støtte under krigen mod Iran.

Det er en oplysning, som Netanyahus kontor har valgt ikke at kommentere på. Det efterlader en række ubesvarede spørgsmål. Hvis Israel vitterligt har udstationeret forsvarsteknologi i et arabisk land, er det et sikkerhedspolitisk skifte af enorme dimensioner. Men den manglende bekræftelse og Emiraternes benægtelse gør kun billedet mere uklart.

En region i knæ efter iranske angreb

Baggrunden for det diplomatiske drama er den voldsomme eskalering i Mellemøsten, der tog fart i slutningen af februar. Her indledte USA og Israel en række angreb mod mål i Iran, hvilket har udløst en bølge af gengældelsesaktioner i hele regionen. Iran har især rettet blikket mod lande, der huser amerikanske militærbaser, og her har De Forenede Arabiske Emirater været særligt udsatte.

Faktisk lyder meldingerne, at Emiraterne er det land, som Iran har angrebet flest gange i den seneste tid. Selvom der officielt trådte en våbenhvile i kraft i sidste måned, er truslen langt fra drevet over. Myndighederne i Emiraterne har således rapporteret om flere fortsatte angreb med både missiler og droner fra iransk side.

Spørgsmålet er nu, hvorfor de to lande præsenterer så forskellige versioner af virkeligheden. Eksperter peger på, at Emiraterne kan have en interesse i at nedtone deres tætte samarbejde med Israel for ikke at provokere Iran yderligere i en ekstremt sårbar periode. Omvendt har Netanyahu brug for diplomatiske sejre på hjemmefronten for at vise, at hans strategi virker. Indtil videre står ord mod ord, mens spændingerne i Mellemøsten fortsætter med at ulme.