Afklaring og handling manglede
Danmarks håndtering af spændingerne omkring Grønland har ifølge kritikere ikke været præget af den nødvendige direkte ledelse og konkrete leveringer. I podcasten ’Borgerlig Tabloid’ gennemgår John Strand, CEO i konsulentfirmaet Strand Consult, en række beslutninger og undladelser, som han mener har svækket Danmarks troværdighed over for USA og andre aktører i Arktis.
Baggrund: Et løfte i Det Hvide Hus
Sagen går tilbage til et møde i Det Hvide Hus i 2019, hvor den danske regering anerkendte amerikanske sikkerhedsbekymringer omkring Arktis og lovede investeringer på 1,5 milliarder kroner. Ifølge Strand blev løftet aldrig fulgt op med tilstrækkelige konkrete tiltag. Da Trump forlod embedet i 2021, manglende stadig gennemførte projekter. Først i 2025 var blot én af de udmeldte tiltag realiseret: en ny forsvarsuddannelse i Grønland.
Kommunikationsbrist og en mislykket samtale
Strand fremhæver også en telefonisk episode den 25. januar 2025, hvor samtalen mellem statsministeren og den tidligere amerikanske præsident efter sigende forløb dårligt. Efterfølgende har der ifølge eksperten ikke været væsentlig direkte kontakt mellem parterne. Han ser det som en svaghed, at konflikten primært blev håndteret via embedsmænd frem for gennem ledelsesmæssig dialog.
Hvad var de konkrete mangler?
Analysen peger på flere konkrete svagheder: manglende opbygning af radardækning, udskudte eller annullerede droneprojekter og utilstrækkelig koordinering med grønlandske myndigheder om sikkerhedsinitiativer. Ifølge Strand gjorde fraværet af disse tekniske og logistiske elementer svært ved at dokumentere danske løfter, hvilket ifølge ham underminerede forhandlingsstyrken over for USA.
Konsekvenser for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik
Ifølge kritikernes vurdering har Manglende levering af lovede sikkerhedsforløb både direkte og symbolske konsekvenser. Direkte fordi konkrete værktøjer til overvågning og samarbejde udeblev; symbolsk fordi manglende opfyldelse af et offentligt løfte underminerer tilliden til den danske stat som en pålidelig partner. I en region, hvor stormagters interesser krydser, kan tabt troværdighed gøre det vanskeligere at gennemtvinge egne prioriteringer.
Grønland som både geopolitiske brik og partner
Strand understreger, at relationen til Grønland er central i vurderingen. Uden reel inddragelse og synlige, lokale projekter risikerer København at fremstå som en beslutningstagende magt, der lover uden at levere. Det kan give øget uro i det grønlandske samarbejde og øge sårbarheden over for andre lande, der ønsker større tilstedeværelse i Arktis.
Hvad foreslår eksperten?
Den fremførte kritik peger i retning af to konkrete krav: mere direkte politisk ledelse i internationale spændinger, og hurtigere gennemførelse af tekniske og forsvarsmæssige investeringer i Grønland. Ifølge Strand er begge dele nødvendige for at genoprette forhandlingskraften og demonstrere, at Danmark kan omsætte løfter til handling.
Vejen frem
Analytikere vil følge regeringens næste skridt tæt. I et strategisk følsomt område som Arktis handler legitimitet både om ord og om værktøjer: uden opsatte radarsystemer, overvågning og tæt dialog med lokale myndigheder bliver det vanskeligt at fastholde en stærk position over for større magter.
Spørgsmålet er ikke alene, hvem der havde ret i en konkret politisk diskussion, men om Danmark fremover kan synliggøre sine løfter gennem hurtige og målrettede handlinger. Det vil afgøre, om den aktuelle kritik blot forbliver en debat i medier og podcasts, eller om den fører til markante ændringer i dansk arktisk politik.