Chapman erkender motivet: Berømmelseshunger bag drabet på John Lennon

Mark David Chapman fortæller nyt om sin begrundelse ved seneste prøveløsladelse — men nægter nævnet at tro på ægte anger.

For mere end fire årtier siden skød Mark David Chapman John Lennon foran musiklegendens bolig i New York. Ved sin seneste høring i Green Haven-fængslet har Chapman nu fremlagt en direkt og relativt banal forklaring på, hvorfor han gjorde det: et ønske om at blive kendt.

En handling for egen vindings skyld

Chapman, 70 år, sagde ved høringen, at motivet bag mordet var egoistisk. Han indrømmede, at berømmelsen omkring offeret spillede en afgørende rolle i hans beslutning. “Min forbrydelse var kun for min egen skyld, desværre, og alt handlede om hans berømmelse,” lød det ifølge New York Post.

Han beskrev desuden, hvordan han indså, at han kunne opnå den notoritet, han ønskede, uden at ofre sit eget liv. “Og så gik det op for mig, at der faktisk var noget at opnå. Jeg behøvede ikke at dø – jeg kunne blive til nogen. Så lavt var jeg sunket,” sagde han.

Fra litterær inspiration til dødsskud

Chapman har gennem årene flere gange henvist til J.D. Salingers roman The Catcher in the Rye som en kilde til sin forvrængede tænkning. Han så i romanens hovedperson en kritik af det, han oplevede som falskhed i samfundet — en falskhed, han mente Lennon repræsenterede. Den 8. december 1980 skød han Lennon uden for Dakota-lejligheden, mens Lennon var sammen med sin kone, Yoko Ono. Lennon døde få minutter senere, 40 år gammel.

Parole-nævnet tvivler på ægte anger

Ved høringen udtrykte Chapman anger og bad om tilgivelse fra både Lennons familie og fans, men det var ikke nok til at overbevise prøveløsladelsesnævnet. Panelet vurderede, at Chapman endnu ikke udviser den empati og forståelse for offeret og de efterladte, som kræves for at tillade løsladelse.

Det var hans 14. ansøgning om prøveløsladelse, og han fik afslag på muligheden for at forlade fængslet. Chapman kan søge igen i 2027, når han får næste mulighed.

Et kvarters vendepunkt i rockhistorien

Drabet på John Lennon rystede ikke kun musikverdenen, men førte også til øget fokus på berømtheders sikkerhed og på, hvordan enkeltpersoners behov for opmærksomhed kan antænde vold. Chapmans forklaring trækker en linje fra individuel desperation til et permanent tab i populærkulturen.

Advokater og ofrenes familier følger paroleprocessen tæt. For mange fans står Lennon som symbol på fredsbudskaber og kunstnerisk nyskabelse; for dem er Chapmans erkendelse af et berømmelsesmotiv ingen trøst. Parole-nævnets beslutning afspejler en vurdering af, at den offentlige interesse og respekt for ofrets pårørende stadig vejer tungere end et forsøg på genintegrering.

Hvad betyder det fremadrettet?

Afslaget betyder, at Chapman forbliver i fængsel de næste par år. Sagen fungerer fortsat som en reference i diskussioner om motiver for politisk og spektakulær vold, om litteraturens rolle i radikalisering, og om hvordan retssystemet vurderer ansvar og forandring hos indsatte med livstidsdomme.

Mens tiden går, forbliver spørgsmålet om, hvorvidt Chapmans erkendelse er oprigtig, centralt for både lovgivere, Lennons efterladte og offentligheden.