Israels sikkerhedssituation er uden sammenligning med andre demokratiers. Landet må håndtere trusler, som få andre nationer står overfor. Men selv når man tager højde for denne særlige kontekst, er grænsen nået på Vestbredden.
De israelske bosætteres brutale fremfærd mod palæstinensere udgør ikke blot et humanitært problem. Det er blevet et strategisk problem for Israel selv.
Benjamin Netanyahu har længe været kendt for sin indflydelse i Washington. Men den amerikanske præsidents forhold til den israelske premierminister er ikke længere det, det var. Spændingerne mellem USA og Israel er mærkbare, selvom der var store smil hos både Donald Trump og Netanyahu efter sidstnævntes besøg i Det Hvide Hus tirsdag.
Begge statsledere står under pres. Dårlige meningsmålinger og forestående valg presser dem hver især. Netanyahu er særligt optaget af at få USA til at genoptage en aggressiv kurs over for Iran. Det er en prioritet, som fylder meget i hans politiske dagsorden.
Men netop her ligger problemet. Når bosættere på Vestbredden begår voldsomme overgreb mod palæstinensere, bliver det sværere for Netanyahu at få international opbakning til sine øvrige politiske mål. Selv en præsident som Trump, der traditionelt har været venlig stemt over for Israel, kan ikke ignorere sådanne begivenheder uden at miste troværdighed hjemme.
Volden på Vestbredden underminerer Israels position som et demokrati, der respekterer menneskerettigheder. Det gør det vanskeligere at argumentere for israelske interesser på den internationale scene. Når bosættere handler uden konsekvenser, sender det et signal om, at Israel ikke kontrollerer situationen eller ikke ønsker at gøre det.
For Netanyahu betyder det, at hans håndkraft i forhandlinger med USA bliver mindre. En præsident, der skal forsvare sit forhold til Israel over for egen befolkning, kan ikke være så villig til at imødekomme israelske ønsker, hvis landet samtidig bliver kritiseret for at tolerere bosættervold.
Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt Israel har ret til at forsvare sig selv. Det handler om, at bosætternes handlinger på Vestbredden bliver en belastning for Israels egen sikkerhedspolitik. Hver gang der rapporteres om nye overgreb, bliver det sværere at opretholde det internationale sammenhold, som Israel har brug for.
Hvis Netanyahu ønsker at styrke Israels position – både over for Iran og på den bredere internationale scene – må han også tage hånd om problemet på Vestbredden. Ikke fordi verden siger det, men fordi det er i Israels egen interesse.
