En bølge af brutale angreb har i de seneste dage lagt lokalsamfund i det centrale og nordlige Mali helt ned. Meldingerne tegner et dystert billede af en sikkerhedssituation, der er stukket helt af – og det sker på trods af, at militærjuntaen ellers har lovet at skabe ro og orden.
Nyhedsbureauet AFP har talt med flere lokale kilder, og herfra lyder det, at dødstallet er steget voldsomt. Onsdag lød de første meldinger på omkring 30 dræbte efter angreb i flere landsbyer, men hen over fredagen og lørdagen er situationen blevet endnu mere dyster. En lokal embedsmand vurderer nu, at det samlede antal ofre har rundet 70, mens en anden kilde melder om mindst 80 dræbte i de blodige overfald.
Jihadister tager skylden
Det er den jihadistiske gruppe JNIM, der står bag de seneste dages massakrer. JNIM er en forkortelse for Jama’at Nasr al-Islam wal-Muslimin, og de er en af de helt centrale spillere i konflikten. Gruppen har tætte bånd til terrornetværket al-Qaeda og har i årevis været en afgørende faktor i destabiliseringen af Sahel-regionen.
Gruppen har officielt taget ansvaret for drabene, der fandt sted fredag i det centrale Mali. Det skete i kølvandet på onsdagens angreb, hvor mindst 30 mennesker mistede livet. Ifølge sikkerhedskilder er der en kynisk logik bag valget af mål. Jihadisterne går målrettet efter de landsbyer, der har nægtet at underskrive lokale aftaler med de militante grupper – aftaler, der ofte betyder fuld underkastelse og accept af gruppernes kontrol.
En befolkning i desperation
Frustrationen over den manglende sikkerhed er til at tage og føle på blandt de overlevende og de lokale ledere. Militærjuntaen i Mali kom ellers til magten ved kup i både 2020 og 2021 med et klart løfte om at genoprette sikkerheden og bekæmpe oprørerne. Men i dag føler mange borgere sig svigtet.
En lokal politisk ungdomsleder retter i en udtalelse til AFP en skarp kritik mod det lokale militær. Han mener, at soldaterne har forholdt sig passivt, selvom der gentagne gange er blevet råbt om hjælp fra de truede områder.
“Vores hjerter bløder,” lyder det fra ungdomslederen til nyhedsbureauet.
Nye alliancer og politisk kaos
Situationen i Mali er blevet endnu mere speget på grund af nye alliancer på tværs af de oprørske fraktioner. I april indgik JNIM en alliance med den tuareg-dominerede gruppe Azawad Liberation Front (FLA). Sammen har de indledt et oprør mod den regerende militærjunta, hvilket har åbnet en helt ny front i landets mangeårige konflikt.
Tuareg-folket, der primært lever i Sahara-regionen og det nordlige Mali, har længe følt sig kørt ud på et sidespor. Ved at forene kræfterne med jihadisterne i JNIM er presset på juntaen i hovedstaden Bamako øget betragteligt. JNIM har i forbindelse med denne alliance opfordret til en fælles front mod militærstyret med det erklærede mål at skabe et “nyt Mali” baseret på en benhård fortolkning af sharialovgivning.
En bekymrende fremtid
Sikkerhedseksperter beskriver den nuværende udvikling som yderst bekymrende. Når jihadistiske grupper straffer hele landsbyer for ikke at makke ret, vidner det om en brutalitet, der rammer de mest sårbare i samfundet. Samtidig viser de høje dødstal, at militæret har utroligt svært ved at dæmme op for de mobile og velorganiserede krigere, der opererer i det vanskelige terræn.
Mali står nu i en situation, hvor de løfter om stabilitet, som juntaen gav ved magtovertagelsen, virker fjernere end nogensinde. For indbyggerne i de ramte landsbyer er hverdagen præget af frygt for det næste angreb, mens det internationale samfund ser til med voksende bekymring for stabiliteten i hele Vestafrika.