Der er nyt om Myanmars mest berømte fange. Aung San Suu Kyi, der i årtier har været selve symbolet på kampen for demokrati i det sydøstasiatiske land, er ikke længere spærret inde bag fængslets mure. Præsidentens kontor i Myanmar har netop meddelt, at den nu 80-årige eks-leder er blevet flyttet til husarrest.
Det er præsident Min Aung Hlaing, der har taget beslutningen om at flytte Suu Kyi. I en officiel udtalelse, som nyhedsbureauet AFP har set, lyder det kort, at den resterende del af straffen skal afsones på en privat bopæl. Men præcis hvor hun befinder sig nu, er der ingen, der ved. Myndighederne holder nemlig hendes nye opholdssted tæt ind til kroppen.
En lang vej til frihed
Selvom hun nu slipper for en fængselscelle, er situationen stadig dyster. Efter militærkuppet i 2021 blev hun oprindeligt idømt hele 27 års fængsel, og hendes advokater har kæmpet en næsten umulig kamp mod de mange anklager, som militærjuntaen har stablet på benene.
Da juntalederen Min Aung Hlaing blev indsat som præsident i april, valgte han at give amnesti til en række fanger. Det betød, at Aung San Suu Kyi fik skåret 4,5 år af sin straf. Torsdag var der så nyt igen. Hendes advokat oplyser, at endnu en sjettedel af den resterende straf er væk. Men det ændrer ikke på det store billede: Friheden har lange udsigter. Ifølge nyhedsbureauet Reuters betyder de nye regnestykker nemlig, at hun stadig mangler at afsone 18 år.
Kuppet der ændrede alt
Indtil februar 2021 var det Aung San Suu Kyi, der reelt styrede Myanmar. Men så kom det voldelige militærkup, hvor hun og hendes parti, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD), blev smidt fra magten. Manden bag kuppet var den nuværende præsident og juntaleder, Min Aung Hlaing, og han har siden da siddet tungt på magten i landet.
Hun blev anholdt med det samme og blev hurtigt ramt af en byge af anklager. Det handlede om alt fra påstået valgsvindel til brud på coronareglerne under pandemien. Selv har Suu Kyi hele tiden nægtet sig skyldig. Hun har konsekvent kaldt retssagerne for både absurde og rent politisk teater.
International kritik af styret
Myanmar er i dag et land præget af dyb splittelse og isolation fra resten af verden. Da Min Aung Hlaing blev valgt som præsident omkring årsskiftet, mødte det hård kritik fra både FN og Vesten. Valget blev kaldt udemokratisk, især fordi NLD var udelukket fra at stille op. Der var med andre ord ingen reel modstand.
Noget af det første, præsidenten gjorde efter sin indsættelse i april, var at ændre på landets straffepraksis. Dødsdomme blev lavet om til livstid, og alle straffe under 40 år blev skåret med en sjettedel. Det er netop den generelle amnesti, der nu også smitter af på Suu Kyis sag.
Et liv i modstand
Det er ikke nyt for Aung San Suu Kyi at sidde i husarrest. Hun blev verdensberømt i 1990’erne og 2000’erne for sin fredelige kamp mod det daværende militærstyre. Den kamp gav hende Nobels fredspris i 1991 og gjorde hende til et globalt ikon for frihed.
I 2010’erne så det ellers lyst ud med politiske reformer, og hun endte med at lede landet. Men nu er hun igen fange hos det militær, hun har kæmpet mod det meste af sit liv. Selvom hun nu er flyttet fra en celle til et hjem, taler de 18 resterende år deres eget tydelige sprog: Militæret har stadig et fast greb om hendes skæbne.