Amsterdam er berømt for sine kanaler, skæve huse og et natteliv, der trækker millioner af folk til hvert eneste år. Men populariteten slider på byen, og nu sender myndighederne regningen videre til de besøgende. En politisk koalition i Amsterdams byråd har netop præsenteret en plan, der vil gøre den hollandske hovedstad til en af de absolut dyreste byer i Europa at sove i.
Målet er at få turistskatten helt op på 20 procent. Allerede i dag lyder skatten på 12,5 procent per overnatning, hvilket i forvejen er den højeste i Europa. Med den nye stigning gør Amsterdam det klart, at de lokale beboeres livskvalitet nu kommer før vækst i turismen.
En gradvis stigning mod 2030
Partierne bag aftalen har lagt en fast tidsplan for de økonomiske stramninger. Planen betyder, at turistskatten i første omgang ryger op på 16 procent i 2026. Derefter stiger den med ét procentpoint om året, indtil den rammer de 20 procent i 2030.
Det handler om en erkendelse af, at de massive turiststrømme slider hårdt på byens infrastruktur. I en fælles udtalelse forklarer koalitionspartierne, hvorfor der er brug for de ekstra penge:
“Turisme bidrager til byens økonomi, men lægger samtidig et betydeligt pres på de offentlige rum, livskvaliteten og de kommunale faciliteter,” skriver partierne i aftaleteksten, som kan læses hos Amsterdam Kommune.
Pengene er øremærket til helt konkrete forbedringer. Der skal gøres mere rent i gaderne, sikkerheden skal have et løft, og der skal investeres i vedligeholdelse af det lokale miljø. Det overordnede mål er, at byen stadig skal være til at holde ud at bo i for de faste borgere.
Dagsturister og kanalrundfarter i kikkerten
Det er dog ikke kun de overnattende gæster, der kommer til at mærke de nye tider. Amsterdam kæmper med 14 millioner dagsturister om året, som besøger byen uden at betale for et hotelværelse. For at sikre, at også denne gruppe bidrager til fælleskassen, overvejer byrådet at hæve afgifterne på populære aktiviteter som kanalrundfarter og bådleje.
Lige nu betaler visse grupper af dagsturister allerede en afgift, men byrådet ønsker en mere retfærdig fordeling af regningen for at styre og vedligeholde byen. Logikken er simpel: Dem, der bruger byen, skal også være med til at betale for den.
Farvel til krydstogtskibe og opkøb af ejendomme
De nye afgifter er kun ét element i en større forvandling af byen. Amsterdam følger i fodsporene på byer som Venedig, der også har indført restriktioner for at dæmme op for “overtourism”. Byrådet vil blandt andet lukke havneterminalen for krydstogtskibe, som hvert år sender en halv million passagerer direkte ind i den i forvejen trængte bymidte.
Samtidig vil kommunen gå aktivt ind og opkøbe bygninger i centrum for at ændre kvarterets karakter. Man vil have færre souvenirbutikker og mindre masseturisme – og i stedet have flere tilbud, der er attraktive for de lokale.
Tallene taler deres eget tydelige sprog om presset på byen: Udover de 14 millioner dagsturister registrerede Amsterdam i 2024 hele 23 millioner overnatninger. Aftalen mellem koalitionspartierne skal behandles på et møde den 10. juni, før den endeligt sendes til afstemning i byrådet.