Det danske uddannelsessystem står midt i en usynlig krise. En krise, som alle i og omkring skolen udmærket kender til. Den klassiske hjemmeaflevering er i realiteten død og begravet, efter kunstig intelligens har forvandlet elevernes computere til effektive ghostwriters.
Oskar Nunan er adjunkt ved Erhvervsakademi København og tidligere gymnasielærer. Han tegner et dystert billede af en hverdag, hvor reel læring er erstattet af en teknologisk facade. For AI har ændret spillereglerne totalt. Nu kan eleverne spytte alt fra analyser til perspektiveringer ud på få sekunder.
For ikke at blive opdaget beder eleverne robotten om at gøre sproget mere personligt eller ligefrem “ungt”. Det ender med en tekst, som læreren bagefter bruger timer på at rette og kommentere – også selvom eleven bag skærmen måske slet ikke fatter, hvad der står i opgaven.
Læreren som detektiv
For de danske undervisere er hverdagen blevet absurd. I stedet for at være faglige vejledere, ender de som en slags detektiver. De skal nu forsøge at gennemskue, hvem der egentlig har tænkt de tanker, der står på papiret.
Oskar Nunan kalder det for et moderne vanvid. Den pædagogiske indsats bliver brugt på et produkt, der slet ikke afspejler elevens egne evner. Han formulerer det selv sådan her: “Læreren retter ikke længere kun en opgave. Læreren retter et mysterium.”
Det rejser spørgsmålet om, hvad vi overhovedet forstår ved læring i dagens Danmark. Hvis systemet bare accepterer, at robotter skriver opgaverne, risikerer vi at udhule værdien af de eksamensbeviser, de unge får i hånden.
Politisk nøl og manglende handling
Kritikken rammer dog ikke kun elevernes genveje. Den rammer også politikerne. Selvom AI-problemet har været kendt længe, har reaktionen fra Christiansborg været præget af nøl og overfladiske løsninger pakket ind i pæne ord.
Eksperter efterlyser nu et opgør med de mange udvalg og rapporter, der ofte ender med kaffe og croissanter frem for konkrete handlinger. Kravet er klart: Der er brug for nye eksamensformer her og nu, for den klassiske hjemmemodel virker simpelthen ikke længere.
Løsningen kræver en markant omlægning af skoledagen. Flere opgaver skal skrives fysisk på skolen under opsyn. Samtidig bør mundtlige forsvar fylde langt mere, så eleverne bliver tvunget til at forklare deres valg ansigt til ansigt med læreren.
En facade af succes
Mens lærerne kæmper med robottekster, har skoleledelserne travlt med branding. Der bliver brugt masser af energi på at invitere kendte ansigter til at tale om skærmforbrug, så det kan ryge i nyhedsbrevet og polere skolens image på de sociale medier.
Men bag de pæne billeder gemmer sig en virkelighed, hvor de grundlæggende problemer ikke bliver løst. Det handler om bekvemmelighed hos de voksne. De tør ikke tage de nødvendige og måske upopulære beslutninger, der skal til for at sikre retssikkerheden.
Som Oskar Nunan tørt konstaterer: “AI afslører ikke kun elevernes genveje. Den afslører de voksnes bekvemmelighed.” Hvis ikke der sker noget nu, risikerer hele det danske skolesystem at spille fallit over for teknologien.