Sverige binder politiet på hænder og fødder – Danmark går helt anden vej
Politiet i Sverige står i en vanskelig situation. De må ikke jagte motorcyklister, selvom disse kører alt for stærkt. Årsagen er simpel: hvis der kun er en bøde på straffeskalaen, risikerer betjentene selv at blive dømt for at forfølge føreren.
Det bekræfter gruppeleder Mattias Martinsson hos Trafikpolitiet i Norrbotten over for svensk P4. Hans ord afslører frustrationen blandt de svenske ordensmagter: “Vi har ikke juridisk støtte. Vi er skyldige i forseelser, hvis vi følger efter, når der kun er en bøde på straffeskalaen. Vores hænder er bundet.”
I stedet for direkte forfølgelse må svensk politi ty til andre metoder. De forsøger at fange de hurtigste motorcyklister gennem list, ved at tjekke hvor de bor, eller ved at observere deres køremønstre. Men det er langt fra altid effektivt. Når motorcyklisterne først tanker op og forsvinder, er muligheden for at pågribe dem ofte væk.
Svensk betjent blev dømt for at gøre sit job
Konsekvenserne af de svenske regler blev særlig tydelige sidste år, da en betjent i byen Piteå blev dømt for at have jagtet en knallertkører. Betjenten havde ganske enkelt gået for langt i sit forsøg på at stoppe en forseelse, der kun kunne straffes med en bøde. Det blev hans juridiske fald.
Danmark har valgt en helt anden kurs. Siden marts 2021 har danske politibetjente haft juridisk dækning til at jagte bilister og motorcyklister for vanvidskørsel. Det har vist sig at være en effektiv strategi, der har kostet flere motorcyklister deres kørekort, deres køretøj og i nogle tilfælde endda fængselsstraf.
Danske domme er langt hårdere
Et konkret eksempel på dansk retspraksis er sagen mod 30-årige Casper Nielsen, der på sociale medier gik under navnet Capzride. Han blev i marts idømt 2 år og 3 måneders fængsel for vanvidskørsel. Retten fastslog, at Nielsen havde overtrådt færdselsloven mindst 90 gange og aktivt havde delt sine farlige køremanøvrer med andre på internettet.
Denne type sag ville være utænkelig i Sverige under de nuværende juridiske rammer. Mens danske domstole kan straffe gentagen vanvidskørsel med længere fængselsstraffe, må svensk politi nøjes med at arbejde omkring problemet uden at kunne gribe direkte ind.
Forskellen mellem de to landes tilgang rejser spørgsmål om, hvad der virker bedst. Sverige prioriterer at beskytte politiet mod juridiske konsekvenser, mens Danmark prioriterer at kunne stoppe farlig kørsel aktivt. Indtil videre tyder meget på, at den danske model har større effekt på vejsikkerheden.