Trafik

Bilskatten skal følge kørslen, ikke købet

Redaktionen
Redaktionen18. august 2026
Evening traffic and old buildings in Copenhagen

Foto: wallner — Pixabay License

Bilmarkedet har gennemgået en markant transformation på blot få år. Elbiler er blevet mainstream, miljøkrav skærpes, og forbrugernes prioriteter skifter. Men afgiftssystemet, der skal styre markedet, er stadig bygget på præmisser fra en helt anden tid.

Det er netop derfor, regeringen nu har sat fokus på en grundlæggende reform af bilbeskatningen. En ekspertgruppe under ledelse af Michael Svarer får til opgave at se samlet på registreringsafgifter, vejafgifter og fremtidens bilbeskatning – og det er et vigtigt skridt.

Tanken bag reformerne er enkel, men principielt vigtig: når samfundet i stigende grad ønsker rene biler og mindre miljøbelastning, giver det mere mening at beskatte den faktiske belastning, som bilkørsel skaber, end at ramme selve købet af bilen. Det ville være både mere logisk, mere grønt og mere tidssvarende.

I dag er systemet skævt. En dyr elbil rammes af høj registreringsafgift, selvom den ikke forurener. En brugt benzinbil kan købes billigt, selvom den påfører samfundet betydelig miljøskade gennem hver eneste kilometer. Afgifterne følger ikke virkeligheden.

En omlagt beskatning ville kunne styre adfærd på en mere præcis måde. Hvis afgifterne i højere grad var knyttet til faktisk kørsel – gennem vejafgifter, brændstofafgifter eller lignende – ville det give bilister et mere direkte incitament til at vælge renere transportformer. Det ville også være mere retfærdigt: den, der kører meget, betaler mere. Den, der kører lidt, betaler mindre.

Samtidig ville en sådan reform kunne give mere stabile indtægter for staten. I takt med at flere køber elbiler, falder registreringsafgifterne naturligt. Men hvis afgifterne i stedet er knyttet til faktisk kørsel, ville staten have mere forudsigelige indtægter uanset, hvilke biltyper danskerne vælger.

Ekspertgruppen skal nu arbejde med disse spørgsmål. Det er komplekst arbejde – der skal tages hensyn til både miljø, økonomi, retfærdighed og praktisk implementering. Men udgangspunktet er klart: afgiftssystemet skal følge tiden og følge virkeligheden, ikke købet af en bil fra 1990’ernes perspektiv.

For bilbranchen betyder det også større forudsigelighed. Hvis reglerne bliver mere logiske og mere stabile, bliver det lettere for producenter og forhandlere at planlange deres virksomhed. Og for forbrugerne betyder det, at afgifterne bliver mere retfærdige og mere transparente.

Regeringen fortjener ros for at tage denne opgave op. Det er ikke småpolitik – det handler om at få afgiftssystemet til at arbejde for miljøet i stedet for imod det. Og det handler om at sikre, at Danmark har et bilbeskatningssystem, der passer til det 21. århundrede, ikke til det 20.

AI har i samarbejde med en ægte person assisteret med udviklingen af denne artikel.