Søndagen markerede et vendepunkt for kunstig intelligens i Europa. EU’s forordning om AI trådte i kraft – og med det fulgte en række nye krav til virksomheder og myndigheder.
Chatbotter skal nu gøre det klart for brugerne, at de taler med kunstig intelligens. Deepfakes og manipulerede billeder skal være mærket. Visse former for AI-genereret indhold skal også være tydeligt markeret. Det lyder fornuftigt nok. Men der er et problem: Danmark er ikke klar.
Mens reglerne nu gælder, har Danmark endnu ikke udpeget, hvilke myndigheder der skal føre tilsyn med dem. Det oplyser Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet i et skriftligt svar.
“Arbejdet med at udpege danske tilsynsmyndigheder pågår,” lyder det fra ministeriet.
Den tidligere regering fremsatte et lovforslag før valget i marts, der skulle skabe rammerne for dansk tilsyn. Men lovforslaget bortfaldt, da valget blev udskrevet. Nu forventes det genfremsat “hurtigst muligt” i det kommende folketingsår.
Det betyder, at virksomheder skal overholde regler, som ingen danske myndigheder endnu er klar til at administrere.
Kritik fra både eksperter og erhvervsliv
Kritikken lyder højt fra flere sider. Johan Busse, formand for Dataetisk Råd, påpeger det absurde i situationen:
“Reglerne er ikke symbolske. De gælder nu, og både virksomheder og myndigheder skal leve op til dem. Men opdager en borger en deepfake, der ikke er mærket, er der ingen egentlig klageadgang,” siger han i en skriftlig kommentar.
Også erhvervslivet er utilfreds. Andreas Holbak Espersen, branchedirektør i Dansk Industri, kritiserer myndighedernes manglende forberedelse:
“Det er selvfølgelig ikke godt nok, at myndighederne ikke er blevet klar til at administrere reglerne. Virksomhederne kan ikke selv vælge at udskyde overholdelsen til ‘kommende folketingsår’, og derfor må man som virksomhed også kunne forvente, at når der kommer nye regler, man skal leve op til, jamen så findes der også myndigheder, der kan varetage reglerne og ikke mindst vejlede om overholdelsen,” siger han.
Hvad handler reglerne om?
EU’s forordning for kunstig intelligens skal regulere brugen af AI på tværs af unionen. En stor del af reglerne handler om gennemsigtighed – det vil sige, at mennesker skal kunne se, når de møder kunstig intelligens, eller når indhold er skabt eller manipuleret med det.
Det er ikke småting. Deepfakes og manipuleret indhold kan påvirke alt fra valg til omdømme. Derfor er det vigtigt, at folk ved, hvad de ser på.
Men uden danske tilsynsmyndigheder er der ingen, der kan håndhæve reglerne. Hvis en borger finder en umærket deepfake, kan de ikke klage til nogen. Hvis en virksomhed bryder reglerne, er det uklart, hvem der skal straffe dem.
Det efterlader Danmark i en mærkelig position – på papiret skal alle følge nye regler, men i praksis er der ingen, der kan sikre, at det sker.