En omfattende dansk undersøgelse peger på, at unge som går tidligt i puberteten oftere oplever psykisk mistrivsel og risikoadfærd senere i livet. Resultaterne bygger på tre separate studier fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet og omfatter svar fra 15.818 unge.
Større sårbarhed ved tidlig udvikling
Fællesnævneren i studierne er en klar sammenhæng mellem en tidligere pubertetsalder og dårligere psykisk helbred. Det gælder både lavere selvvurderet helbred, flere psykiatriske diagnoser og øget brug af psykofarmaka. Den pointe underbygges af postdoc Anne Gaml-Sørensen, der er førsteforfatter på et af studierne:
“en tidlig pubertet er forbundet med en øget risiko for psykisk mistrivsel, herunder lavere selvvurderet helbred, psykiske diagnoser og brug af psykofarmaka blandt de unge.”
Effekten er stærkest blandt piger, men studierne finder også øget risiko blandt drenge, om end i mindre omfang. Ifølge forskerne kan tidlig biologisk udvikling skabe et misforhold mellem fysisk modenhed og følelsesmæssig eller social parathed, hvilket øger sårbarheden for psykiske problemer.
Angst og social isolation fremstår tydeligt
En af undersøgelserne, ledet af ph.d.-studerende Anne Marie Ladehoff Thomsen, fokuserer specifikt på angst. Her fremgår det, at cirka fire procent af pigerne i materialet havde en formel angstdiagnose, mens omkring 12 procent rapporterede om social angst. Andelen steg i takt med, at puberteten indtraf tidligere.
Forskerne peger på, at tidlig pubertet kan accelerere eksponeringen for sociale press og situationer unge ikke er følelsesmæssigt rustet til, hvilket kan øge forekomsten af social angst og isolation.
Fra pubertet til risikoadfærd
Ud over psykiske problemer viser analyserne en klar kobling til risikoadfærd. Unge, der modnedes tidligt, har større sandsynlighed for tidlig og hyppig brug af alkohol, tobak og andre stoffer. Ifølge forskerne kan den kombinerede effekt af tidlig fysisk udvikling, socialt pres og eventuel psykisk mistrivsel føre til, at nogle unge søger håndgribelige mestringsstrategier – herunder rusmidler.
Hvad betyder det for indsats og forskning?
Forskerne bag studierne understreger, at resultaterne viser sammenhænge, men ikke nødvendigvis entydig årsag-virkning. Der er behov for flere undersøgelser, som kan klarlægge de underliggende mekanismer, siger professor Cecilia Ramlau-Hansen:
“Studierne viser en sammenhæng, men nu er det nødvendigt med mere forskning i de mekanismer, der forklarer disse sammenhænge – og vi skal se nærmere på både biologiske, psykologiske og sociale faktorer.”
Praktisk peger forskerne på flere mulige indsatser: øget opmærksomhed i skoler og sundhedssystemet, tidlig opsporing af de unge, der viser tegn på psykisk mistrivsel, og målrettet støtte til familier hvor børn udvikler sig tidligt. Samtidig efterlyses tværfaglig forskning, der kombinerer biologiske målinger med sociale og psykologiske data.
Konsekvenser for politik og praksis
Resultaterne rejser spørgsmål om, hvordan sundhedsprofessionelle, skoler og politikere skal reagere på en udvikling, hvor betydelige grupper af unge modnes tidligere. Ifølge eksperterne bør tidlig pubertet ikke ses som isoleret biologisk begivenhed, men som en faktor der kan påvirke unge menneskers mentale sundhed og adfærd i betydelig grad.
Forskerne advarer mod at afvise fundene som enkeltstående observationer. I stedet anbefaler de en samlet indsats, der både undersøger årsagsmekanismer og udvikler forebyggende tiltag, der kan støtte de mest sårbare unge gennem overgangen fra barn til voksen.
Artikel baseret på pressemeddelelse og tre studier fra Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Materialet bygger på spørgeskemadata fra 15.818 unge.