De fleste kender turen gennem de lange gange i Biltema, Harald Nyborg eller Silvan. Man er kommet efter en ny boremaskine, en rulle gaffatape eller måske et par liter maling til weekendens projekt. Men inden man når frem til betalingen, bliver man ledt gennem en hel jungle af fristelser, der intet har med gør-det-selv at gøre.
Chips, chokoladebarer og farvestrålende slikposer kæmper om opmærksomheden ved kassen, og for mange ender de usunde sager i kurven som et hurtigt impulskøb i sidste øjeblik. Men netop den forretningsmodel står nu for skud. Hjerteforeningen har nemlig sat sig for at gøre op med de mange fristelser, der møder os i det danske butiksliv.
Et opgør med impulskøb
Hjerteforeningen foreslår et konkret forbud mod at placere usunde snacks på de mest iøjnefaldende pladser i butikkerne. Det gælder ikke kun de almindelige supermarkeder, men i høj grad også butikker som byggemarkeder, hvor fødevarer slet ikke er kerneforretningen. Målet er at skabe et sundere miljø, hvor man ikke konstant bliver skubbet i retning af de usunde valg.
Ifølge foreningen handler det ikke om at diktere, hvad folk må spise. Det handler derimod om at give forbrugerne kontrollen tilbage over deres egne indkøb. Når butikkerne indrettes til at lokke med sukkerholdige varer, bliver det sværere for den enkelte at holde fast i de sunde intentioner.
”Vi går ikke ud og siger, at man helt skal stoppe med at spise usundt. Vi siger egentlig bare, at man skal have et valg,” siger Hjerteforeningens administrerende direktør, Morten Ørsted-Rasmussen, til B.T.
Danskerne bakker op om forbud
Selvom et forbud mod placering af varer kan lyde som et vidtgående indgreb i butikkernes frihed, viser en ny rundspørge fra Epinion for Hjerteforeningen, at der er massiv opbakning til forslaget. Danskerne er tilsyneladende trætte af at blive fristet ved hver eneste kasse.
Hele 70 procent af de adspurgte i undersøgelsen mener, at usunde og ultraforarbejdede snacks bør fjernes fra indgangspartier, endegavle og kasseområder i supermarkederne. Endnu mere opsigtsvækkende er det, at 68 procent mener, at de samme regler bør gælde i butikker som Silvan og Biltema.
Resultaterne peger på en voksende bevidsthed om, hvordan butikkernes indretning påvirker vores sundhed. For mange føles det simpelthen malplaceret, at man skal navigere udenom mængderabatter på slik, når man egentlig bare skal have fat i en ny haveslange.
Bøder til butikkerne
Hjerteforeningen nøjes ikke med at ønske en frivillig ændring fra branchens side. De vil have politikerne på banen for at indføre lovgivning, der kan mærkes. Forslaget indebærer, at det skal være ulovligt at promovere usunde produkter på de mest strategiske placeringer. Hvis butikkerne ikke retter ind, skal det udløse kontante bøder.
Udover placeringen af varer foreslår organisationen også at kigge på markedsføring rettet mod børn og unge samt at forbyde mængderabatter på slik og snacks. Det er tiltag, der samlet set skal gøre det sværere for de usunde varer at finde vej til danskernes indkøbskurve.
Modstand fra detailbranchen
Det er dog ikke alle, der hilser forslaget velkomment. Detailbranchen har traditionelt kæmpet for retten til selv at bestemme over deres butiksarealer. Argumentet er ofte, at det er op til den enkelte kunde at tage ansvar for egne valg, og at butikkerne blot leverer de varer, som folk efterspørger.
Samtidig påpeger eksperter og forskere, at sundhed er en kompleks størrelse. Selvom placeringen af chokoladen ved kassen spiller en rolle, er det kun én brik i et større puslespil, hvor også opvækst, familievaner og generel livsstil vejer tungt.
Alligevel fastholder Hjerteforeningen, at de fysiske rammer i butikkerne er et af de steder, hvor man hurtigst kan skabe en mærkbar forandring. Ved at fjerne de mest aggressive fristelser kan man hjælpe de mange danskere, der kæmper med vægten eller hjertesundheden, til at undgå de utilsigtede køb.
Hvis forslaget vinder politisk genklang, kan det betyde en markant forandring af indkøbsoplevelsen i alt fra lokale supermarkeder til de store landsdækkende byggemarkedskæder. Spørgsmålet er nu, om politikerne tør tage kampen op mod detailbranchen til fordel for folkesundheden.