Et planlagt tjek i slutningen af graviditeten udviklede sig hurtigt til en tragedie for 38-årige Karen Brennan. Ved kontrollen kunne lægerne ikke finde fosterets hjertelyd med dopplerudstyr og anbefalede en akut ultralyd. Kort efter fik hun beskeden, som vendte op og ned på alt.
Chokbesked og fødsel
“Hun sagde: ‘Jeg er virkelig ked af det, Karen,’ og det var der, jeg vidste, at noget var helt galt,” fortalte Karen til Newsweek. Hun og partneren Michael Johnson, begge 38 år, blev sendt til hospitalet, hvor Karen fødte deres søn den 1. juli 2025. Lægerne kunne konstatere, at barnet var dødfødt.
Forklaring: To ægte knuder
Undersøgelser efter fødslen viste årsagen: to såkaldte ægte knuder på navlestrengen. Det er en sjælden komplikation, der forekommer i cirka én procent af graviditeter. Ægte knuder kan stramme navlestrengen og afskære iltforsyningen til fosteret, særligt når liv moderens mave bevæger sig eller ved fødselens tryk.
Signalementer Karen mener blev overset
Når Karen ser tilbage, mener hun, at flere tidlige advarselstegn peger i retning af, at noget var galt: ved nakkefoldsscanningen i uge 20 målte lårbenslængden i den 11. percentil – inden for normalområdet, men under gennemsnittet. Hun oplevede også reducerede fosterbevægelser i perioder, og der var tidligere fødsler bag hende, som statistisk øger risikoen for knuder i navlestrengen.
“Da jeg talte med min læge, sagde hun, at jeg ikke havde nogen af tegnene. Jeg grinede og sagde, at jeg havde dem alle, bortset fra én. Hun sagde hurtigt, at jeg måtte tale med ultralydspersonalet,” sagde Karen.
Ti dage før scanningen i uge 34 blev der taget en 3D-ultralyd, hvor Karen i dag kan se, at der er en knude på navlestrengen. Den dag var lægen på ferie, og ingen pegede knuden ud. Dagen før fødslen fik hun desuden en privat 3D-ultralyd, hvor navlestrengen lå foran barnets ansigt; teknikeren kommenterede billedets beskæring, men hverken medier eller læger reagerede på, at det kunne være en ægte knude.
Spørgsmål om overvågning og forebyggelse
Karen stiller nu spørgsmål ved, om mere målrettet overvågning kunne have ændret udfaldet. Hun peger på, at hendes alder over 35 år, barnets mindre mål, de periodiske nedsatte bevægelser og tidligere fødsler tilsammen udgjorde fire af de fem kendte risikofaktorer for ægte knuder. I dag mener hun, at disse faktorer burde have udløst ekstra undersøgelser eller tættere opfølgning.
Fra smerte til handling
Familien forsøger at finde fodfæste efter tabet. Karen søger støtte i sine tre raske døtre, Kya, Dakota og Aria, og i sin tro. Hun ønsker samtidig at gøre opmærksom på risikoen ved ægte knuder og få flere gravide og sundhedsprofessionelle til at være opmærksomme på faresignaler.
Fagfolk peger på, at ægte knuder ofte er svære at opdage rutinemæssigt, men at kombinationen af flere risikofaktorer og markant nedsatte fosterbevægelser bør føre til øget overvågning. Karen håber, at hendes historie kan inspirere til ændringer i praksis og hjælpe andre familier til at få hurtigere respons ved tvivl.
Hændelsen har efterladt familien med uafklarede spørgsmål om, hvad der kunne være gjort anderledes, men også med et klart ønske om at bruge sorgen til at øge opmærksomheden på en alvorlig, om end sjælden, komplikation i graviditeten.