Mundbind, isolation og daglige smittetal er for de fleste et overstået kapitel. Men selvom samfundet er kommet videre, bærer kroppen måske stadig på en usynlig arv fra corona-tiden. Et nyt, stort forskningsprojekt fra Norge sender nu et advarselssignal til de millioner af mennesker, der har været smittet med covid-19.
Forskere har analyseret næsten 20.000 nordmænd. Her opdagede de, at virusset ser ud til at have efterladt en målbar belastning på hjertet – også hos dem, der ikke følte sig særligt syge under forløbet. Forskerne har sammenlignet blodprøver fra før pandemien med prøver taget efter, og det giver et helt unikt indblik i, hvad virusset egentlig har gjort ved os på lang sigt.
En skjult markør i blodet
Det hele handler om proteinet troponin. De færreste kender navnet, men for læger er det et af de vigtigste værktøjer til at tjekke hjertets tilstand. Troponin bliver nemlig frigivet til blodet, hvis hjertemusklen bliver belastet eller tager skade. Normalt ser man store mængder ved akutte hændelser som en blodprop, men i dette studie har man kigget på de helt små, vedvarende stigninger.
Tallene taler deres eget sprog. Der er en generel stigning i troponin-niveauet på gennemsnitligt fire procent hos dem, der har været smittet. Det lyder måske ikke af meget, men tendensen bekymrer eksperterne. Risikoen for en markant stigning i troponin var nemlig hele 17 procent højere hos de tidligere smittede sammenlignet med dem, der slap udenom virusset.
Professor og overlæge Torbjørn Omland er en af kræfterne bag studiet. Han forklarer alvoren i de små tal:
“Når niveauet af troponin stiger, så øges risikoen for at få hjertesygdom i fremtiden.”
Fra lungevirus til trussel mod hele kroppen
Da corona ramte i 2020, troede de fleste, at det bare var en slem luftvejssygdom. Alt handlede om lunger, respiratorer og ilt. Men som tiden gik, så lægerne tegn på, at virusset var langt mere komplekst. Det angreb karvægge, skabte betændelse i hele kroppen og førte i nogle tilfælde til hjertemuskelbetændelse.
Det nye studie føjer nu et vigtigt kapitel til den historie. Det viser nemlig, at man ikke behøver at have været indlagt eller kritisk syg for at få påvirket hjertet. Den skjulte belastning kan findes hos helt almindelige mennesker, der bare lå i sengen med feber i et par dage.
Lægerne ved godt, hvad forhøjet troponin betyder. Selv små stigninger er over tid forbundet med en højere risiko for alvorlige tilstande som hjertesvigt, blodpropper og slagtilfælde. Det er netop den risiko på lang sigt, som forskerne nu råber vagt i gevær over.
Ingen grund til panik
Selvom resultaterne vækker opsigt, understreger forskerne, at der ikke er tale om en akut sundhedskrise for den enkelte. De fleste af de 20.000 deltagere lever helt normale liv uden symptomer på hjertesygdom. Der er ikke tale om skader, der kræver behandling her og nu. Det handler snarere om en ændring i kroppens biologi, som man skal holde øje med på det store plan.
Hos Folkehelseinstituttet (FHI) i Norge tager man det også roligt. De påpeger, at studiet endnu ikke kan svare på, om ændringerne i blodet er permanente. Det kan være, at kroppen med tiden reparerer sig selv og får troponin-niveauet tilbage til normalen.
Man ved heller ikke endnu, om vaccinerne har beskyttet mod hjerteskaderne, eller om nogle varianter af virusset har været værre end andre. Det kræver flere undersøgelser. Men én ting står klart: Pandemien har efterladt sig spor, som vi først nu er ved at lære at forstå.
Man behøver ikke løbe til lægen i morgen, hvis man føler sig rask. Men opdagelsen understreger, at man skal tage symptomer på hjerteproblemer alvorligt – uanset om man havde et mildt corona-forløb eller ej. Forskningen fortsætter, og deltagerne bliver fulgt tæt i de kommende år for at se, hvordan deres helbred udvikler sig.