Navnet polycystisk ovariesyndrom, som de fleste kender det, står over for en markant forandring. En af de mest udbredte og indgribende hormonelle lidelser blandt kvinder skifter nemlig navn. Fremover skal både patienter og læger vænne sig til en helt ny betegnelse for den sygdom, der i årtier er gået under forkortelsen PCOS.
Det var på en stor lægekonference i Prag i denne uge, at eksperterne præsenterede beslutningen om navneskiftet. Her blev det vedtaget, at lidelsen fremover skal kaldes polyendokrint metabolisk ovariesyndrom på internationalt plan. Det betyder, at den velkendte forkortelse PCOS bliver skiftet ud med PMOS.
Et navn der afspejler virkeligheden
Navneskiftet er ikke bare en kosmetisk rettelse. Det er resultatet af en lang proces, hvor både patienter, læger og internationale organisationer har været med på råd. Målet er at få et navn, der rent faktisk beskriver, hvad sygdommen gør ved kvindekroppen. Det gamle navn har nemlig længe fået kritik for at være direkte misvisende – både for de ramte kvinder og for de behandlere, de møder i sundhedsvæsenet.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters er det nye navn valgt for bedre at vise sygdommens “vidtrækkende hormonelle virkninger”. Ved at tage ordet ‘metabolisk’ med, anerkender man nu sort på hvidt, at sygdommen ikke kun handler om fertilitet, men i høj grad også om kroppens stofskifte og den generelle hormonbalance.
Opgør med myten om cyster
En af de største knaster ved det gamle navn har været ordet ‘polycystisk’. Det har fået mange til at tro, at man altid har cyster på æggestokkene, hvis man er syg. Men sådan er det ikke. Mange kvinder med lidelsen har slet ikke de cyster, selvom de kæmper med alle de andre symptomer.
Den misforståelse har i nogle tilfælde betydet, at kvinder har fået stillet diagnosen for sent, eller at sygdomsbilledet er blevet misforstået. Med det nye navn, PMOS, flytter man fokus væk fra de fysiske fund på æggestokkene. I stedet kigger man på de bagvedliggende hormonelle og metaboliske forstyrrelser, som er selve kernen i sygdommen.
En global sundhedsudfordring
Det er en sygdom, der rammer rigtig mange. På verdensplan anslår man, at 170 millioner kvinder lever med lidelsen. Det svarer til cirka hver ottende kvinde i den fødedygtige alder. Sygdommen får æggestokkene til at producere for meget mandligt kønshormon, og det kan have store konsekvenser for både udseendet og livskvaliteten.
De fysiske tegn er ofte unormal hårvækst i ansigtet og på kroppen, men de mest indgribende symptomer er dem, man ikke kan se med det blotte øje. Mange patienter oplever, at deres menstruation udebliver i lange perioder eller stopper helt. Det gør PMOS til en af de absolut hyppigste årsager til barnløshed i hele verden.
Vægt og genetik spiller ind
Man kender stadig ikke de præcise årsager til PMOS, men forskningen viser, at sygdommen er delvist arvelig. Derudover er der en tæt sammenhæng mellem sygdommen og overvægt. Tal fra sundhed.dk viser, at omkring seks ud af ti kvinder med lidelsen er overvægtige, hvilket ofte gør de hormonelle ubalancer endnu værre.
Men vægten er faktisk også et af de steder, hvor man som patient selv kan gøre en mærkbar forskel. For mange er et vægttab nemlig den mest effektive vej til at få styr på symptomerne og øge chancen for at blive gravid helt naturligt.
“Hvis kvinden taber sig 5-10 procent i vægt, vil det tit bidrage til at normalisere ægløsningerne og således bedre mulighederne for at opnå graviditet uden fertilitetsbehandling”, lyder det i vejledningen fra sundhed.dk.
Indfases over de kommende år
Selvom navneskiftet nu er officielt, går der noget tid, før PMOS er helt indarbejdet alle steder. Der er lagt en plan for en treårig periode, hvor det nye navn skal rulles ud i alt fra lægeuddannelser og internationale retningslinjer til de it-systemer, lægerne bruger i hverdagen.
For de millioner af kvinder, der lever med sygdommen, er navneskiftet et vigtigt skridt. Det er en anerkendelse af en kompleks lidelse, der påvirker langt mere end bare evnen til at få børn.