Sundhed

Krig og sjælden ebola hærger DR Congo: Nu er over 500 smittet

Farvelagt transmissionselektronmikroskopi (TEM) af en Ebola-viruspartikel (virion). Billedet fremhæver viruspartiklens ultrastrukturelle form.

Foto: CDC/Cynthia Goldsmith · wikimedia · Public domain

Sundhedskrisen i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) bliver værre time for time. Nye tal fra landets regering viser, at antallet af ebolasmittede nu har rundet 515 personer. Det vækker dyb bekymring hos både myndigheder og internationale hjælpeorganisationer, fordi udbruddet raser midt i et område præget af voldelige kampe.

Tallene fra sundhedsmyndighederne taler deres eget tydelige sprog. På bare 24 timer er 27 nye tilfælde blevet bekræftet som positive. Ud af de 515 registrerede tilfælde har sygdommen indtil videre kostet 91 mennesker livet. For blot et døgn siden lød de officielle tal på 488 smittede og 86 dødsfald. Det understreger, hvor utrolig stærkt virussen spreder sig lige nu.

En sjælden og farlig variant

Det nuværende udbrud er anderledes end de epidemier, man normalt ser. Det skyldes den sjældne ebolavariant, der kaldes Bundibugyo. Denne specifikke stamme er en kæmpe udfordring for lægerne, da der i øjeblikket ikke findes nogen godkendt behandling eller vaccine mod netop denne variant. Det står i skarp kontrast til den mere almindelige Zaire-variant, som man i de senere år har haft succes med at vaccinere imod.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har allerede reageret på den alvorlige situation og erklæret udbruddet for en international sundhedskrise. Det er 17. gang siden opdagelsen af ebola i 1976, at DR Congo kæmper mod virussen, men omstændighederne denne gang er usædvanligt komplicerede.

Epidemiens epicenter i en krigszone

Smitten hærger i Ituri-provinsen i den østlige del af landet. Her har der været uro i årevis, og det gør hjælpearbejdet til et logistisk mareridt. Vejene er elendige, og det er næsten umuligt at få medicinsk udstyr og personale frem til de isolerede landsbyer, hvor smitten spreder sig.

Men det største problem er truslen fra de væbnede grupper i regionen. Især M23-bevægelsen skaber så meget utryghed, at det er livsfarligt for sundhedsarbejdere at udføre deres job. Når lægeholdene ikke kan bevæge sig frit, bliver det umuligt at opspore smittekæder og isolere de syge. Og så får virussen bare frit løb.

EU kræver våbenhvile

Den kritiske situation har nu fået EU til at råbe op. Søndag besøgte EU-kommissær for krisestyring, Hadja Lahbib, byen Bunia, og hendes besked var klar: Kampene i området skal stoppe nu, hvis man skal gøre sig håb om at bremse virussen.

– En våbenhvile var allerede en politisk nødvendighed. Nu er den blevet en sundhedsmæssig nødsituation, sagde Hadja Lahbib under sit besøg i regionen.

Som en del af den akutte indsats har EU i samarbejde med Unicef fløjet 100 ton humanitær hjælp ind til området. Flyene er lastet med medicin, telte til isolationslejre og det livsvigtige beskyttelsesudstyr, som personalet skal bruge for ikke selv at blive smittet, når de arbejder med de syge.

Historisk perspektiv og fremtidsudsigter

Ebola blev opdaget første gang i 1976 nær Ebola-floden i det daværende Zaire. Siden da har DR Congo været det land i verden, der oftest er blevet ramt. Selvom landet har stor erfaring med at håndtere sygdommen, er kombinationen af en sjælden virus uden vaccine og en aktiv krigszone en farlig cocktail, der bekymrer eksperter over hele verden.

Udbruddet blev officielt erklæret den 15. maj, og det viser endnu ingen tegn på at aftage. Om den internationale indsats lykkes, afhænger nu i høj grad af, om der kan skabes sikre korridorer til hjælpearbejderne. Det er den eneste måde, de 100 ton nødhjælp kan nå frem til de mennesker, der har mest brug for det.