Ny vinkel: Søvnens rytme hos meget intelligente børn adskiller sig markant fra jævnaldrendes, viser data. Det handler ikke blot om søvnlængde, men om struktur: flere og kortere søvncyklusser, tidligere REM-faser og lettere søvn mod morgenstunden. Eksperter peger på, at det kan forklare, hvorfor nogle børn vågner tidligt og virker mentalt aktive, selv før kroppen er helt i gang.
Resultaterne der ændrer fokus fra antal timer til søvnkvalitet
En fransk forskning fra 2003, ledet af Dr. Revol ved det neurologiske hospital på Lyon Universitetshospital, sammenlignede næsten 200 begavede børn med en kontrolgruppe af jævnaldrende. Undersøgelsen viste, at de begavede børn gennemgik i gennemsnit 6,4 søvncyklusser pr. nat mod 4,2 hos kontrolgruppen. Samtidig var deres cyklusser kortere: cirka 70 minutter i stedet for de typiske 90 minutter.
Derudover indtrådte REM-søvnen — den søvntilstand hvor hjernen viser størst aktivitet — tidligere på natten hos de begavede børn, og i de sidste timer før opvågning blev deres søvn både lettere og mere urolig. Forskerne tolker dette som tegn på en hjerne, der sjældent er fuldstændig i hvile.
Hvad eksperterne siger
Den franske psykolog Arielle Adda, forfatter til bogen Fra barn til begavet voksen – opbygning af din personlighed (februar 2025), sammenfatter virkningen af mønstrene: “Begavede mennesker bearbejder information hurtigere end gennemsnittet. Men det er i REM-søvnen, at hjernen sorterer, organiserer og lagrer data,” siger hun i et interview med Le Figaro Étudiant. Hun fremhæver også en adfærd, mange forældre kender til:
“Begavede mennesker har en naturlig tiltrækning til at læse,” lyder det fra Adda.
Adda tilføjer, at intense drømme hyppigt ses hos begavede børn, hvilket understreger, at hjernen arbejder aktivt gennem natten. Ifølge hende kan denne konstante aktivisering føre til tidlig opvågning og en rastløs start på dagen — mange forældre oplever, at deres barn står op allerede omkring klokken fem og bevæger sig rundt i huset.
Praktiske konsekvenser for forældre og pædagoger
Forældre og pædagoger bør skifte fokus fra kun at tælle søvntimer til at observere søvnkvalitet og mønstre. Tidlig opvågning er ikke nødvendigvis et tegn på utilstrækkelighed eller dårlige vaner, men kan være biologisk betinget. Samtidig er det vigtigt at sikre, at barnet får tilstrækkelig restitution, selvom det gennem natten oplever aktiv hjerneaktivitet.
En konkret indsats kan være at etablere faste aftenvaner, dæmpet belysning og begrænset skærmtid før sengetid. For børn, der vælger at læse, kan forældre overveje at lave en læseplan, så læsning ikke erstatter nødvendig søvn. I nogle tilfælde oplever forældre, at bøger fjernes fra børneværelset for at hjælpe barnet med at falde i søvn igen.
Hvad forskningen ikke siger — og hvad der mangler
Undersøgelsen fra 2003 giver vigtige pejlemærker, men den dækker et begrænset prøveudtag og beskriver primært sammenhæng, ikke årsag. Der er behov for nyere, større studier, der kan konkludere mere entydigt om årsagsforhold, langtidsvirkninger og betydningen af miljøfaktorer.
Indtil videre anbefaler specialister at kombinere observationer fra hjemmet og skolen med eventuel vejledning fra sundhedsfaglige, hvis søvnproblemer påvirker daglig funktion. For begavede børn kan en kombination af stimulerende aktiviteter i dagtimerne og målrettet søvnhygiejne være løsningen til både læring og restitution.
Kilde: Le Figaro; undersøgelse ledet af Dr. Revol, Lyon Universitetshospital (2003); interview med psykolog Arielle Adda (2025).