En hjertestarter på væggen uden for supermarkedet eller på dit arbejdsplads kan være forskellen mellem liv og død. Men kun hvis den virker, når den skal bruges.
Dansk Råd for Genoplivning har netop præsenteret ti konkrete anbefalinger til, hvordan danske virksomheder, institutioner og private bør håndtere hjertestartere. Rådet lægger vægt på, at det ikke blot handler om at købe apparatet – det handler mindst lige så meget om at passe på det.
“Hjertestarteren bør kunne hentes 24 timer i døgnet alle årets dage – eksempelvis i et skab på ydersiden af en bygning,” lyder en af anbefalingerne. Det betyder, at apparatet skal være tilgængeligt uden for åbningstider, uden lås og uden adgangskode. Hvis nogen får hjertestop på en søndagmorgen eller midt om natten, skal de kunne få fat i hjertestarteren uden at skulle banke på døre eller ringe til nogen.
Men tilgængelighed er kun halvdelen af ligningen. Rådet anbefaler også, at ejeren kontrollerer hjertestarteren mindst én gang om ugen for at sikre, at den ikke melder fejl. Årligt skal der foretages en grundig service, hvor batteri, elektroder, opbevaring og placering alle tjekkes.
Køb den rigtige – og fra den rigtige leverandør
Når du skal anskaffe en hjertestarter, er det vigtigt at være opmærksom på nogle grundlæggende ting. Først og fremmest skal apparatet være CE-mærket og godkendt. Det er ikke nok at købe det billigste på nettet – du skal vælge en autoriseret leverandør, der kan tilbyde reservedele, service og vedligeholdelse.
Rådet anbefaler også, at hjertestarteren har dansk stemmevejledning og kan fungere stabilt under de forhold, hvor den skal bruges. En hjertestarter, der ikke tåler kulde eller fugt, er ikke meget værd, hvis den skal hænge på ydersiden af en bygning hele året rundt.
Når du har købt apparatet, skal det mærkes med dit navn, adresse og telefonnummer. Det skal også registreres på Hjertestarter-Netværket, så nødhjælpere og andre ved, at det findes.
Skiltning og kendskab redder liv
En hjertestarter, som ingen ved findes, kan ikke redde nogen. Derfor anbefaler Dansk Råd for Genoplivning, at placeringen markeres med internationalt standardiseret skiltning. Det grønne hjertesymbol er kendt verden over og skal være synligt, så folk ved, hvor de skal lede, hvis der opstår en nødsituation.
Men skiltning er ikke nok. Ideelt set bør personer, der færdes fast i området – kollegaer, naboer, eller kunder – vide, at hjertestarteren findes. Endnu bedre er det, hvis de er uddannet i hjertelungeredning og ved, hvordan de bruger apparatet. En hjertestarter uden trænet brugere er som en brandslukker på en væg, som ingen ved, hvordan man bruger.
Dansk Råd for Genoplivning understreger, at disse anbefalinger ikke er juridisk bindende, men de er baseret på bedste praksis og erfaring fra genoplivningsforskning verden over. Rådet har set for mange tilfælde, hvor hjertestartere ikke har virket, fordi de ikke var blevet vedligeholdt ordentligt, eller fordi folk ikke vidste, at de fandtes.
Hvis du ejer eller administrerer en hjertestarter, er det værd at tage anbefalingerne alvorligt. Det handler ikke blot om at overholde regler – det handler om at være forberedt på at kunne redde et menneskeliv.