Mysteriet om middelhavskosten er løst
Forskere har længe ledt efter det endegyldige bevis på, hvorfor folk omkring Middelhavet lever længere og sjældnere rammes af demens. Man har længe vidst, at kosten virker, men den præcise biologiske forklaring har været svær at få øje på.
Nu mener et forskerhold fra University of Southern California (USC), at de har fundet svaret helt inde i cellernes kraftværker. Det handler ikke kun om de sunde fedtsyrer i sig selv. Det handler i høj grad om, hvordan kroppen reagerer på dem ved at producere helt særlige mikroproteiner.
Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Nutrition. Her peger forskerne på to hidtil oversete proteiner som nøglen til at forstå, hvordan kosten beskytter både hjerte og hjerne mod alderdommens forfald.
De små budbringere i mitokondrierne
De to proteiner har fået navnene humanin og SHMOOSE. Der er tale om såkaldte mitokondrie-mikroproteiner. Det betyder kort fortalt, at de bliver skabt direkte i cellernes mitokondrier – de små motorer, der sørger for energiproduktionen i vores krop.
Forskerne har analyseret blodprøver fra 49 ældre italienere, og her var sammenhængen tydelig. De deltagere, der holdt sig tættest til middelhavskosten, havde markant højere niveauer af de to proteiner i blodet end dem, der spiste en mere klassisk vestlig kost.
“Disse mikroproteiner fungerer som molekylære budbringere. De oversætter det, vi spiser, til den måde, vores celler fungerer og ældes på,” forklarer studiets hovedforfatter Roberto Vicinanza, der er gerontolog ved USC Leonard Davis School, i en pressemeddelelse.
Olivenolie og fisk gør forskellen
Forskerne dykkede også ned i, hvad der helt præcis satte gang i de beskyttende proteiner. Her viste det sig, at især tre ting spillede en hovedrolle for humanin-niveauet: olivenolie, fisk og bælgfrugter.
For det nyligt opdagede protein SHMOOSE var resultatet endnu mere konkret. Her var det især kombinationen af daglig olivenolie og et lavt indtag af hvidt brød, der fik tallene til at stige hos de ældre patienter.
Tidligere forsøg på dyr har vist, at humanin kan beskytte mod både hjerte-kar-sygdomme og Alzheimers. Samtidig bliver SHMOOSE i stigende grad kædet sammen med hjernens generelle sundhedstilstand. Det nye studie er det første, der kobler proteinerne direkte til menneskers madvaner.
Dobbelt beskyttelse mod nedbrydning
Men det stoppede ikke her. Forskerne så også en anden positiv effekt hos de deltagere, der spiste efter middelhavsprincipperne. De havde nemlig et markant lavere niveau af sNox2-dp, som er en kendt markør for det, man kalder oxidativt stress i kroppen.
Oxidativt stress er en proces, hvor frie radikaler skader kroppens celler og væv. Det er en af de helt store årsager til biologisk aldring og udvikling af sygdomme i kredsløbet. Kosten ser altså ud til at kæmpe på to fronter på samme tid.
Ved at skrue ned for de skadelige processer og samtidig skrue op for kroppens eget forsvar, skaber middelhavskosten et miljø i cellerne, der er gearet til at modstå tidens tand. Det hjælper med at bevare de vigtige funktioner i både hjerte og hjerne.
Fremtidens biologiske målestok
Opdagelsen kan bane vejen for helt nye måder at måle sundhed på. I stedet for kun at stole på, hvad folk selv fortæller, de har spist, kan læger i fremtiden måske bruge humanin og SHMOOSE som et objektivt bevis på sundheden.
“Disse proteiner ser ud til at være helt centrale for, hvordan vi ældes,” lyder det fra Pinchas Cohen, dekan ved USC Leonard Davis School og medforfatter på studiet. Han ser et stort potentiale i at bruge proteinerne til at tjekke, om en patient rent faktisk følger de sunde kostråd.
Selvom resultaterne er lovende, minder forskerne dog om, at der er tale om et pilotstudie. Der var kun 49 deltagere med, og de led alle af hjerteflimmer. Derfor er der brug for større, kontrollerede forsøg, før man med sikkerhed kan slå årsagssammenhængen fast.
Vejen mod et længere liv
Men selvom der tages forbehold for studiets størrelse, er retningen klar for forskerne. Middelhavskosten er ikke bare en livsstil. Det er en biologisk nøgle, der låser op for cellernes eget forsvar.
Det er ikke længere bare en teori, at olivenolie og fisk er sundt for os. Vi er begyndt at forstå, hvordan maden taler direkte til vores mitokondrier og beder dem om at producere de stoffer, der holder os friske.
Indtil de større forsøg er på plads, er rådet fra forskerne simpelt: Hold fast i olivenolien, skær ned på det hvide brød og sørg for at få fisk og bælgfrugter på tallerkenen. Cellerne vil takke for det.