Sundhed

Er du en flåtmagnet? Ny forskning afslører din risiko

Et tæt makrobillede af en flåt (Ixodes ricinus) på et grønt blad, der fremhæver dens detaljer og teksturer. Fokus ligger på dyrets overflade og den naturlige bladbaggrund.

Foto: Erik Karits · pexels · Pexels License

Solen har endelig fået magt over det danske landskab, og foråret er for alvor kommet. Det lokker tusindvis af danskere ud i skove, parker og haver for at nyde det grønne. Men med de lune temperaturer følger også en lille, men ret træls gæst: flåten. De fleste ved, at man skal passe på i det høje græs, men ny forskning viser nu, at nogle af os er mere udsatte end andre – og det skyldes noget, vi slet ikke selv kan ændre på.

Blodtypen spiller en afgørende rolle

Det er nemlig ikke helt tilfældigt, hvem flåterne kaster deres kærlighed på. Et forskerhold fra Masaryk Universitet i Tjekkiet har lavet et laboratorieforsøg for at se, om den almindelige europæiske flåt har en favorit, når det kommer til menneskeblod. Resultaterne er ret opsigtsvækkende og peger på en klar vinder – eller taber, alt efter hvordan man ser på det.

I forsøget fik flåterne serveret forskellige blodprøver, mens forskerne holdt øje med, hvilke prøver der trak mest i de små mider. Der var en markant forskel på interessen alt efter blodtypen i prøverne. Ifølge det tjekkiske medie Denik var konklusionen klar:

“Resultaterne viste, at blodtype A var mest attraktiv for flåterne, efterfulgt af blodtype 0 og AB. Blodtype B var den mindst interessante for flåterne.”

Har man blodtype A, kan man altså med god grund føle sig som lidt af en magnet for flåter. Omvendt ser det ud til, at folk med blodtype B har en naturlig fordel, da de statistisk set er mindre interessante for de små blodsugere.

Hvorfor er flåten så farlig?

Selvom en flåt er lille, kan et bid få store konsekvenser. Flåter er berygtede for at bære på alvorlige sygdomme som borreliose og hjernebetændelse (TBE). Sygdommene bliver overført, når flåten bider sig fast for at suge blod. Og jo længere den får lov at sidde, jo større bliver risikoen for at blive smittet.

Forskerne bag studiet håber, at den nye viden om blodtyper kan hjælpe med at forklare, hvorfor nogle grupper oftere bliver syge efter et flåtbid. Det kan også bane vejen for bedre forebyggelse i fremtiden. Men selvom man har blodtype B, skal man ikke føle sig alt for sikker.

Laboratoriet versus virkeligheden

Eksperter minder nemlig om, at et kontrolleret forsøg i et laboratorium ikke altid kan overføres direkte til en gåtur i en dansk skov. Der er mange andre ting, der spiller ind, når en flåt leder efter sit næste måltid. Den amerikanske læge og ekspert i flåtbårne sygdomme, Daniel Cameron, påpeger, at flåter reagerer på mange forskellige ting.

Ting som kropsvarme, udånding af CO2 og endda måden, vi bevæger os på i naturen, har stor betydning. Opholder man sig længe i tæt bevoksning eller højt græs, vil risikoen være høj, uanset hvad der står på donorkortet. Derfor efterlyser forskerne også flere studier, der undersøger sammenhængen direkte på mennesker, selvom det er svært at gøre rent etisk på grund af smitterisikoen.

Sådan beskytter du dig i højsæsonen

Flåterne vågner, så snart temperaturen sniger sig over 5 grader. Det betyder, at vi allerede er midt i højsæsonen, som varer helt ind i efteråret. Vil man undgå at få en uønsket passager med hjem, er der en række gode råd at følge.

Det vigtigste er at gøre det svært for flåten at finde bar hud. Lange bukser i strømperne og langærmede trøjer virker rigtig godt. Derudover kan insektmidler give ekstra beskyttelse. Men det vigtigste råd er simpelt:

“Uanset blodtype er rådet det samme: Brug insektmiddel, dæk huden med tøj og tjek kroppen grundigt efter ophold i naturen.”

Når turen i det fri er slut, bør man tjekke hele kroppen – især de varme og fugtige steder som knæhaser, lyske og armhuler. Hos børn skal man også huske hovedbunden og bag ørerne. Finder man en flåt, skal den fjernes hurtigt med en flåttang eller en pincet. Fjerner man den inden for det første døgn, mindsker man risikoen for borrelia-bakterier betydeligt.

Naturen skal nydes, men med den rette viden og opmærksomhed kan man gøre det uden at frygte de små mider i græsset – uanset om man har blodtype A, B eller 0.