Skoleelever afslører skjult forurening
Det startede som et landsdækkende skoleprojekt, men det er endt som en alvorlig øjenåbner for både myndigheder og børnefamilier. Over 30.000 skoleelever har i forbindelse med Masseeksperimentet 2024 gravet i jorden for at lede efter de såkaldte evighedskemikalier, PFAS. Nu er resultaterne her, og de er dystre.
I cirka 80 procent af de over 1.000 jordprøver, som eleverne hentede fra legepladser, parker og private haver, blev der fundet spor af PFAS. Undersøgelsen dækker stort set hele Danmark; 97 ud af landets 98 kommuner var med, og det var kun Læsø, der ikke deltog. Det viser tal fra DR, som har fulgt projektet tæt.
Bag den massive indsamling af data står eksperter fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og DTU. Eleverne har taget prøver i både 10 og 40 centimeters dybde for at kortlægge, hvor udbredt forureningen er i de områder, hvor børnene leger allermest.
“Jeg synes da, at det er et wakeupcall, når man får bekræftet, at det er lige så slemt eller slemmere, end man havde frygtet,” siger Mogens Humlekrog Greve, professor ved Aarhus Universitet og leder af forskningsdelen, til DR.
Hvorfor er PFAS farligt for børn?
PFAS er en gruppe kemiske stoffer, der er berygtede for at være næsten umulige at nedbryde i naturen – derfor kaldes de evighedskemikalier. Når stofferne først lander i jorden, kan de ende i mennesker, hvor de ophobes over tid. For børn er bekymringen ekstra stor, da deres kroppe stadig vokser og udvikler sig.
Den største bekymring handler om immunforsvaret. Forskning har vist, at børn med høje koncentrationer af PFAS i blodet reagerer dårligere på de almindelige børnevacciner. Vaccinerne virker stadig, men børnene danner færre antistoffer, og det kan gøre dem mere sårbare over for sygdomme.
Samtidig peger Sundhedsstyrelsen på, at der hos gravide er fundet en sammenhæng mellem PFAS og en lavere fødselsvægt hos nyfødte. Selvom et vægttab på 50 til 100 gram ikke nødvendigvis er et sundhedsproblem i sig selv, ses det som et tydeligt tegn på, at stofferne påvirker fosteret i livmoderen.
Kilderne til forurening er overalt
Selvom de nye fund i jorden vækker opsigt, er det værd at huske, at jorden ikke er den eneste kilde. Miljøstyrelsen oplyser, at stofferne har været brugt i årtier i et væld af hverdagsprodukter, fordi de er så gode til at afvise vand og fedt.
Forældre kan støde på PFAS i alt fra kosmetik og maling til tæpper, elektronik og overtøj. Selv skivoks og imprægnering kan indeholde de problematiske stoffer. Det betyder, at man bliver udsat for kemikalierne fra mange forskellige kilder i både hjemmet og naturen.
Sådan tjekker man sin egen adresse
De specifikke resultater for hver enkelt kommune er endnu ikke fuldt offentliggjort, men der findes allerede værktøjer til bekymrede borgere. Danske Regioner henviser til databasen Danmarks Arealinformation, hvor man kan få et overblik over kendt jordforurening.
Her kan man zoome helt ind på sit eget lokalområde og tænde for kortet over jordforurening. Regionerne har også lavet søgetjenester som “Tjek din grund” eller “Se om din grund er forurenet”. Indtil videre er der på landsplan fundet omkring 15.000 grunde, hvor der er mistanke om PFAS-forurening – ofte på grund af tidligere aktiviteter som for eksempel brandøvelsespladser.
Gode råd til børnefamilier
Trods de bekymrende fund understreger myndighederne, at der ikke er grund til panik i hverdagen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn stadig følger det normale vaccinationsprogram, da beskyttelsen fortsat er vigtig. Der er heller ingen anbefaling om at få testet raske børn med blodprøver.
Når der skal købes nyt udstyr til familien, kan man dog selv gøre en indsats for at mindske kemien. Miljøstyrelsen anbefaler at gå efter Svanemærket, EU-Blomsten eller produkter, der direkte er mærket som PFAS-fri. Man behøver dog ikke smide sine gamle ting ud med det samme, da det i sig selv er en belastning for miljøet at kassere brugbare ting.
Bor man i et område med konstateret forurening, eller får man sit vand fra en privat boring? Så er det en god idé at kontakte kommunen for at høre, om drikkevandet er testet efter de nyeste og skærpede grænseværdier for PFAS.