Det gav et gib i de fleste danskere, da nyheden om dronning Margrethes indlæggelse på Rigshospitalet tikkede ind. Den tidligere regent har været gennem en planlagt, men nødvendig ballonudvidelse. Og selvom meldingerne fra hospitalet er gode, så starter der nu et helt nyt kapitel i dronningens liv.
Landets dygtigste specialister stod for indgrebet, der skal få blodet til at rulle frit til hjertet igen. En ballonudvidelse er i dag en rutinesag, men for en kvinde i dronningens alder er det alligevel en alvorlig omgang. Det handler nemlig ikke bare om at fikse et akut problem her og nu. Det handler om en kronisk tilstand, som hun skal holde øje med resten af sine dage.
En hurtig løsning på et snævert problem
Når lægerne rykker ud med en ballonudvidelse, er det fordi, de har fundet et helt specifikt problem i kranspulsåren. Selve indgrebet foregår ved, at en lille ballon føres ind i blodkarret og pustes op lige dér, hvor det er blevet for snævert. På den måde kan det iltrige blod igen løbe uhindret til hjertemusklen.
Tv-lægen Charlotte Bøving ser det som en rigtig god nyhed, at lægerne kunne nøjes med den løsning. Det tyder nemlig på, at problemet kun sad ét sted. Det gør det hele meget mindre risikabelt end en stor bypass-operation. Nogle gange vælger kirurgerne også at sætte en stent ind – et lille metalrør – for at holde åren åben, hvis det ser kritisk ud.
Nu er hun hjertepatient for altid
Dronningen vil formentlig få det meget bedre næsten med det samme, men hun slipper ikke for den medicinske virkelighed. Charlotte Bøving forklarer til Ekstra Bladet, at man ikke bare kan glemme alt om operationen og køre videre som før. Det er en kronisk tilstand, og det kræver, at man tænker over sin hverdag og sit helbred på en ny måde.
“Det er en proces. Problemet er løst for nu, men dronningen skal gå til regelmæssige tjek. Her holder man øje med, om der kommer nye forsnævringer andre steder i hendes kranspulsåre. Så fra nu af er hun per definition hjertepatient,” siger hun til Ekstra Bladet.
Den nye status betyder, at eksperterne skal holde et vågent øje med dronningen fremover. Kontrollerne skal sikre, at nye problemer bliver opdaget i tide. På den måde kan man gribe ind, før det bliver til alvorlige hjertekramper eller det, der er værre. For en kvinde, der altid har været kendt for sin jernvilje og et tårnhøjt tempo, er det her en stor forandring.
Vejen tilbage til hverdagen
Når dronningen er kommet sig, vil hun sikkert mærke en lettelse, hun ikke har følt længe. De hjertekramper, man ofte får ved en forsnævret kranspulsåre, forsvinder typisk med det samme, når blodet igen kan løbe frit. Det giver håb om, at hun hurtigt kan vende tilbage til sine mange interesser. Men det bliver nok i et tempo, der passer til både hendes alder og den nye diagnose.
Hvornår dronningen kan forlade Rigshospitalet, kommer helt an på, hvor hurtigt hun kommer til hægterne. Yngre patienter bliver tit sendt hurtigt hjem efter en ballonudvidelse, men lægerne tager ingen chancer med en patient på 84 år. Derfor bliver hun overvåget tæt de kommende dage.
“Det er meget forskelligt, hvor hurtigt man kommer sig. I dronningens alder vil man typisk holde folk indlagt lidt længere, end hvis det var et ungt menneske. Men jeg vil tro, at dronningen er udskrevet i løbet af højst en uge,” siger Charlotte Bøving.
Indtil videre kan vi glæde os over, at alt er gået efter planen. Selvom dronning Margrethe nu officielt er hjertepatient, tyder alt på, at lægernes hurtige indsats har givet hende de bedste kort på hånden. Nu kan hun se frem til en god og aktiv fremtid, hvor hjertet igen kan følge med hendes store engagement i det danske samfund.