Glem alt om at tælle timer og vente utålmodigt på, at spisevinduet åbner. Hvis målet er et varigt vægttab eller et sundere stofskifte, er der intet, der tyder på, at periodisk faste er den mirakelkur, mange ellers har udråbt den til. En ny, omfattende analyse og et tysk studie konkluderer nu det samme: Metoden virker ikke bedre end helt almindelig kostvejledning.
Det er den anerkendte organisation Cochrane, der står bag den nye gennemgang. Forskerne har finkæmmet data fra 22 forsøg med næsten 2.000 voksne deltagere. Og resultatet er nedslående for de mange faste-entusiaster. Der er nemlig ingen mærkbar forskel på at faste i perioder og på at følge helt almindelige, sunde kostråd.
Ingen magisk effekt for overvægtige
Analysen er netop udgivet i Cochrane Database of Systematic Reviews. Her har man kigget på flere forskellige former for faste – både tidsbegrænset spisning og de såkaldte “skiftedage”, hvor man faster hver anden dag. Men uanset metoden var konklusionen den samme. Vægten rykker sig ikke mere, end hvis man bare spiser fornuftigt fordelt over hele dagen.
Hovedforfatteren bag analysen, Luis Garegnani fra Cochrane-centret på Hospital Italiano i Buenos Aires, lægger ikke fingrene imellem. Han påpeger, at den enorme popularitet, som faste har på de sociale medier, slet ikke stemmer overens med den videnskabelige virkelighed.
“Periodisk faste ser simpelthen ikke ud til at virke for overvægtige voksne, der prøver at tabe sig,” lyder det fra Luis Garegnani.
Stofskiftet lader sig ikke narre
Mange har ellers talt varmt for, at faste skulle have en særlig god effekt på både stofskifte og insulinfølsomhed. Men også her må videnskaben skuffe. Et tysk studie har specifikt undersøgt, hvad der sker, når man fjerner selve kalorieunderskuddet fra ligningen.
I forsøget spiste 31 overvægtige kvinder alle deres måltider inden for otte timer. I én periode spiste de tidligt på dagen, og i en anden periode spiste de sent. Selvom tidspunktet rykkede lidt ved deltagernes indre ur, var der absolut ingen mærkbar forbedring af hverken blodsukker eller insulinfølsomhed.
Professor Olga Ramich fra det tyske ernæringsforskningsinstitut DIfE forklarer, at de gode takter fra tidligere studier formentlig har en helt naturlig forklaring. Det har intet med selve fasten at gøre.
“Vores resultater tyder på, at de sundhedsmæssige fordele i tidligere studier sandsynligvis skyldtes, at folk ubevidst spiste færre kalorier – ikke selve det korte spisevindue,” forklarer hun.
Den kedelige sandhed om kalorier
Når alt kommer til alt, handler vægttab stadig om den helt grundlæggende energibalance. Hvis man taber sig ved at faste, er det primært, fordi man ender med at spise mindre, når tiden ved middagsbordet er begrænset. Det er altså ikke en biologisk genvej.
Eksperter som Keith Frayn, professor emeritus ved University of Oxford, understreger også, at der ikke findes nogen hurtige løsninger. Kalorieindtaget skal ned, hvis vægten skal følge med. Det er underordnet, hvornår på døgnet man spiser sin mad.
Forskerne bag Cochrane-analysen minder også om, at vi stadig mangler viden om, hvad faste gør ved kroppen på den lange bane. De fleste studier varer kun kort tid. Da overvægt er en kronisk tilstand, er det svært at sige, hvordan faste påvirker os over mange år. Samtidig har mange af forsøgene været dårlige til at rapportere om eventuelle bivirkninger.
Med 2,5 milliarder overvægtige voksne på verdensplan er behovet for løsninger enormt. Men lige nu tyder alt på, at den gode gamle opskrift med sund kost og færre kalorier stadig er den mest sikre vej frem.