Situationen i DR Congo er taget voldsomt til i løbet af det seneste døgn. Nye tal fra landets sundhedsministerium viser, at over 1000 personer nu frygtes smittet med den dødelige ebola-virus. Det vækker dyb bekymring hos både de lokale myndigheder og de internationale sundhedsorganisationer. Udbruddet ser nemlig ud til at accelerere hurtigere, end man havde frygtet.
Sundhedsminister Samuel Roger Kamba bekræfter den alvorlige udvikling over for nyhedsbureauet Reuters. På bare 24 timer er tallene hoppet fra 900 til over 1000 mistænkte tilfælde. Det viser med al tydelighed, at sygdommen lige nu spreder sig hurtigere, end hjælpearbejderne kan nå at følge med.
Selvom tallene er høje, arbejder laboratorierne på højtryk for at få vished gennem blodprøver. Indtil videre er 225 af de mistænkte officielt bekræftet som smittede, men dødstallene fortæller allerede den barske sandhed om, hvor alvorligt det står til.
En sjælden og farlig variant
Dette udbrud er anderledes end mange af de tidligere epidemier. Det skyldes den såkaldte Bundibugyo-variant. Det er en af de mere sjældne former for ebola, som verden kun har set to gange før – i Uganda i 2007 og i DR Congo i 2012. Dengang mistede omkring hver tredje smittede livet.
Men det største problem er afmagten. Ved tidligere udbrud har man haft succes med vacciner og medicin mod den mere kendte Zaire-variant. Men mod Bundibugyo-varianten findes der i dag ingen godkendte vacciner eller specifikke behandlinger. Det efterlader lægerne i en svær situation, hvor de kun kan tilbyde lindring og væske, mens de håber på, at patientens eget immunforsvar kan vinde kampen.
Konflikt og mineraler spænder ben for hjælpen
Det er ikke kun virussen, der er problemet. Geografien spiller også en tragisk rolle i det nuværende udbrud. Epicentret ligger i den østlige del af DR Congo – et område, der er verdenskendt for sine rige mineraler, men som i 30 år har været hærget af brutal vold. Området er styret af forskellige væbnede grupper, og det gør det livsfarligt for sundhedspersonale at bevæge sig ind i landsbyerne for at opspore smittekæder.
Når hjælpearbejderne ikke kan få sikker adgang til de berørte områder, risikerer smitten at sprede sig i det skjulte. WHO har allerede registreret 223 formodede dødsfald, siden udbruddet startede den 15. maj. Men man frygter, at de reelle tal er betydeligt højere på grund af de svære arbejdsbetingelser.
Nabolande i højeste beredskab
Nu er frygten for, at virussen krydser landegrænserne, blevet til virkelighed. Uganda har reageret prompte og lukket grænserne til DR Congo med øjeblikkelig virkning. Det sker, efter at WHO har bekræftet flere tilfælde i Uganda, hvor sygdommen allerede har krævet sit første offer.
Ebola smitter gennem direkte kontakt med kropsvæsker. Det gør grænseområder med masser af handel og trafik til højrisikozoner. Sygdommen starter ofte med symptomer, der minder om en almindelig influenza – feber, hovedpine og træthed. Men det kan hurtigt eskalere til voldsom diarré, opkast og i de værste tilfælde organsvigt samt indre og ydre blødninger.
Historisk perspektiv: En frygtet fjende
DR Congo kender desværre alt for godt til ebola. Det er 17. gang, at landet kæmper mod et udbrud, siden virussen første gang blev opdaget i 1976 nær Ebola-floden. Selvom den gennemsnitlige dødelighed ligger på omkring 50 procent, har man set udbrud, hvor op mod 90 procent af de smittede døde.
Verden husker stadig det massive udbrud i Vestafrika fra 2014 til 2016, som ramte Guinea, Sierra Leone og Liberia. Dengang blev over 28.600 mennesker smittet, og mere end 11.000 mistede livet. Selvom det nuværende udbrud i DR Congo endnu ikke er der, minder de 1000 mistænkte tilfælde om, hvor hurtigt en lokal krise kan blive til en regional katastrofe, hvis ikke inddæmningen lykkes nu.