Hver eneste dag ender helt almindelige måltider med at koste tusindvis af mennesker livet. Mad skal give os energi og liv, men alt for ofte er den i stedet kilde til alvorlig sygdom. En ny og omfattende analyse fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sætter nu tal på det rystende omfang.
WHO har indsamlet data fra 194 lande i perioden fra 2000 til 2021. Tallene taler deres eget tydelige sprog: Mad inficeret med bakterier, vira, parasitter eller kemikalier koster hvert år 1,5 millioner mennesker livet. Det betyder, at der hvert eneste minut dør næsten tre mennesker som direkte følge af det, de har spist.
Men det stopper ikke ved dødsfaldene. WHO vurderer nemlig, at hele 886 millioner mennesker hvert år bliver syge af usikre fødevarer. Det er en global sundhedskrise, som ofte drukner i de daglige nyheder.
En voldsom pris – både menneskeligt og økonomisk
Det er første gang, at organisationen har været i stand til at præsentere så detaljeret et overblik over de globale konsekvenser. WHO’s øverste chef, Tedros Adhanom Ghebreyesus, forklarer i en pressemeddelelse, at manglen på data hidtil har gjort det svært at se problemets sande størrelse.
“Usikre fødevarer har altid været et stort problem for folkesundheden, men indtil nu har vi manglet det samlede billede af de enorme menneskelige og økonomiske omkostninger,” lyder det fra Tedros Adhanom Ghebreyesus.
Og regningen er enorm. WHO vurderer, at tabt produktivitet alene kostede verdensøkonomien 647 milliarder dollar i 2021. Det svarer til omkring 4.166 milliarder danske kroner. Det understreger, at problemet ikke kun handler om sundhed, men også er en kæmpe bremse for vækst og udvikling i verden.
Kemikalier er den største dræber
Analysen viser noget ret opsigtsvækkende. Der er nemlig stor forskel på, hvad der gør folk syge, og hvad der rent faktisk slår dem ihjel. Mens bakterier og vira sender flest folk i sengen, er det kemisk forurening, der er den hyppigste dødsårsag.
Hele 73 procent af dødsfaldene skyldes mad, der indeholder skadelige kemikalier. Her peger WHO specifikt på bly og uorganisk arsen som de helt store syndere. Stofferne findes ofte i forurenet jord eller vand, der bruges i produktionen, og de øger risikoen for både kræft og hjertekarsygdomme markant.
Ser man på de knap 900 millioner årlige sygdomstilfælde, er billedet dog et andet. Her er det de biologiske trusler – altså bakterier og vira – der dominerer. Det kan være alt fra salmonella til norovirus, som spreder sig gennem dårlig hygiejne eller mad, der ikke er blevet varmet ordentligt op.
Børnene bliver ramt hårdest
Rapporten tegner også et trist billede af, hvem det går værst ud over. Det er de svageste i samfundet, der bærer den tungeste byrde. Børn under fem år er særligt udsatte; de har tre gange så stor risiko for at blive syge af deres mad sammenlignet med resten af befolkningen.
Der er også stor forskel på, hvor i verden man bor. Selvom antallet af sygdomstilfælde på verdensplan er faldet en smule siden årtusindskiftet, er problemet stadig massivt i visse regioner. Afrika og Sydøstasien står for næsten 75 procent af alle sygdomstilfælde og næsten 60 procent af dødsfaldene.
Ifølge WHO er løsningerne i mange tilfælde til at tage og føle på, men de kræver politisk vilje og investeringer. Bedre adgang til rent vand, ordentlige toiletforhold og mere fokus på hygiejne i hele kæden – fra jord til bord – ville kunne redde rigtig mange liv.
Selvom tallene er dystre, giver de nye data fra WHO myndighederne et bedre værktøj til at sætte ind de rigtige steder. Ved at vide præcis, hvilke stoffer og områder der er farligst, er håbet, at man i fremtiden kan mindske de enorme omkostninger, som usikker mad påfører os hvert eneste år.