To former for fertilitetsbehandling kan kobles til en øget risiko for kræft hos børn. Det viser et dansk studie, der er publiceret i tidsskriftet Jama. Hvert niende barn i Danmark kommer til verden med fertilitetsbehandling, og stadig flere får hjælp til at få børn.
Forskningen er lavet af Kræftens Bekæmpelse og Syddansk Universitet. Den bygger på data fra en million børn født mellem 1996 og 2012, hvor børn født efter fertilitetsbehandling er sammenlignet med børn født uden hjælp.
Højere risiko ved ICSI og nedfrosne embryoner
Forskerne delte behandlingerne op i typer. Kræftrisikoen var højere hos børn født efter mikroinsemination (ICSI) og efter behandling med nedfrosne embryoner (FET).
Ved ICSI er risikoen for børnekræft cirka 50 procent højere, mens den fordobles ved FET, i forhold til børn født uden fertilitetshjælp. Det forklarer Marie Hargreave, seniorforsker og epidemiolog ved Kræftens Bekæmpelse, til DR Viden.
Der er ikke fundet øget kræftrisiko ved den mest anvendte behandling, reagensglasbehandling (IVF). Andre studier har vist lignende sammenhæng mellem kræft blandt børn og fertilitetsbehandling.
Tallene i perspektiv
Børnekræft er sjælden, understreger Marie Hargreave. “Det er rigtig vigtigt at sige i denne her sammenhæng, at børnekræft – selvom det er en meget alvorlig sygdom, og en livstruende sygdom – så er den heldigvis rigtig, rigtig sjælden”, siger hun i P1 Morgen.
I Danmark får omkring 280 børn og unge under 20 år om året en kræftdiagnose, oplyser Kræftens Bekæmpelse.
For børn født uden fertilitetsbehandling, der blev fulgt i et år i studiet, var der omkring 18 kræfttilfælde per 100.000 børn. Efter behandling med nedfrosne embryoner var tallet 41 per 100.000, og efter mikroinsemination omkring 28.
Årsagen kendes ikke endnu
Man ved endnu ikke, hvad sammenhængen skyldes. Forskerne vil derfor se nærmere på, hvilke risikofaktorer der kan ligge i forbindelse med ICSI og FET. Marie Hargreave nævner blandt andet typen af hormonbehandling og hvor langt ind i graviditeten den gives.
Hun vil ikke sige, at man skal fravælge de to behandlinger, men ser resultaterne som relevant information for de mange par, der får fertilitetshjælp. Og på sigt kan mere viden give sikrere behandling. “Hvis vi finder ud af, hvad der ligger bag, kan vi jo også gøre noget ved det, og så kan vi gøre fertilitetsbehandling endnu mere sikker, end den er i dag”, siger hun.
Konsekvenserne bliver næppe store lige med det samme, mener hun. Så længe årsagen ikke er kendt, regner hun ikke med umiddelbare ændringer, men studier som dette lægger grunden for fremtidige retningslinjer for behandlingen.