Situationen for diabetikere i Region Midtjylland er nu så alvorlig, at det kan koste dem førligheden. Nye tal fra regionen viser, at den gennemsnitlige ventetid på en forebyggende fodbehandling er kravlet op på 29 uger. Det er ikke bare tørre tal i et regneark. Det er over et halvt år, hvor frygten for sår, der ikke vil hele, og en efterfølgende amputation hænger over hovedet på den enkelte patient.
Det er gået støt ned ad bakke de seneste år. Ved årsskiftet var ventetiden på fodbehandling med tilskud på 26 uger, men spoler man tiden bare fire år tilbage til 2020, lød ventetiden på 17 uger. Ventelisterne er altså eksploderet på kort tid. Og det efterlader en sårbar gruppe patienter i et farligt tomrum, hvor hjælpen ikke når frem i tide.
En biologisk tidsindstillet bombe
For de fleste virker et lille gnavesår på foden harmløst. Det heler jo som regel af sig selv på et par dage. Men for en diabetiker er virkeligheden en helt anden. Sygdommen rammer nemlig fødderne på to fronter: Følesansen forsvinder, og blodcirkulationen bliver dårligere.
Når man ikke kan mærke sine fødder, opdager man måske ikke, at skoen gnaver, eller at man har trådt på en lille genstand. Såret får lov at vokse i det skjulte. Samtidig betyder det svækkede blodomløb, at kroppen har ekstremt svært ved at sende de nødvendige byggesten og hvide blodlegemer ned til foden for at bekæmpe infektioner. Uden regelmæssig kontrol og professionel pleje hos en fodterapeut kan et lille sår derfor lynhurtigt ende i koldbrand.
Eksperter advarer om konsekvenserne
Det er netop den forebyggende indsats, der sejler i Midtjylland lige nu. Christian Buhl, der er overlæge og funktionsleder ved Steno Diabetes Center på Aarhus Universitetshospital, har længe set til med voksende bekymring. Han mener, at tallene er et klart bevis på, at systemet slet ikke kan følge med behovet.
“Tallene taler for sig selv, og det er tankevækkende, at der er en geografisk ulighed. Det kalder på handling,” har Christian Buhl tidligere udtalt til DR.
Han understreger, at ventetiden kan få konsekvenser, der ikke kan rettes op på igen. Den forebyggende behandling er nemlig det vigtigste værn mod de mest drastiske indgreb.
“Hvis der er lang ventetid til en fodterapeut i den forebyggende indsats, øges risikoen for at få sår igen, og ultimativt kan det føre til amputation,” lyder advarslen fra overlægen.
Politikerne vil fjerne den økonomiske bremse
Den alvorlige situation har nu fået politikerne i Region Midtjylland til at reagere. Regionen skal nu i gang med at regne på, hvad det præcis vil koste at få bugt med de lange køer. En af de centrale løsninger, man kigger på, er at skrotte det såkaldte omsætningsloft for fodterapeuter.
Loftet fungerer i dag som en økonomisk bremse. Det sætter en øvre grænse for, hvor meget den enkelte fodterapeut må tjene på behandlinger, hvor det offentlige giver tilskud. Når loftet er nået, kan terapeuten i princippet være tvunget til at sige nej til nye patienter – også selvom der er ledige tider i kalenderen. Ved at fjerne eller hæve loftet håber man at kunne udnytte den eksisterende kapacitet langt bedre.
Derudover er der et ønske om at sikre, at flere fodterapeuter får mulighed for at behandle patienter med offentligt tilskud. Det skal gøre adgangen til behandling både bredere og mere lokal.
Postnummeret afgør risikoen
Problemet med de lange ventetider er dog ikke det samme over hele landet. Det understreger Christian Buhls pointe om, at der er stor geografisk ulighed på området. Mens patienterne i Region Midtjylland må væbne sig med tålmodighed i 29 uger, ser det markant anderledes ud andre steder.
I Region Syddanmark er den gennemsnitlige ventetid 20 uger, mens Region Hovedstaden ligger lavest med en ventetid på 15 uger. Selvom 15 uger stadig er over tre måneder, er det næsten en halvering i forhold til de midtjyske tilstande. For diabetikerne i Midtjylland er håbet nu, at de politiske tiltag hurtigt bliver til virkelighed, før flere patienter ender på operationsbordet med behov for amputation.