Kvinder, der sælger sex i Danmark, lever med en konstant og markant højere risiko for at blive udsat for vold, røveri og voldtægt end andre kvinder. Men bag de tørre statistikker gemmer der sig en gruppe, som er endnu hårdere ramt. Her er overgreb ikke bare noget, man frygter, men en forventet del af hverdagen.
Det viser en omfattende rapport fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Forskerne har kortlagt de voldsomme vilkår, som sexsælgerne navigerer i, og konklusionen er klar: Social marginalisering baner vejen for overgreb.
Hver sjette har anmeldt vold
Forskerne har gennemgået data fra en periode på over 20 år – fra 2001 til 2022. De har fulgt 2.478 kvindelige sexsælgere og sammenlignet dem med 15.000 andre kvinder. Resultaterne er både entydige og nedslående.
Hele 16 procent af sexsælgerne i undersøgelsen har anmeldt mindst én voldshændelse til politiet. Det er næsten tre gange så mange som i kontrolgrupperne. Og når vi taler om voldtægt, er tallene endnu mere ekstreme. Fire procent af kvinderne har været udsat for voldtægt, hvilket er otte gange højere end hos jævnaldrende kvinder i resten af befolkningen.
Når livet i forvejen er svært, stiger risikoen
Selvom tallene for hele branchen er bekymrende, er det de mest socialt udsatte sexsælgere, der bærer den tungeste byrde. Det er kvinder, der ofte kæmper med flere problemer på én gang – som misbrug af alkohol eller stoffer, psykisk sygdom, hjemløshed eller en barndom med mange anbringelser.
For denne gruppe er statistikken direkte skræmmende. Risikoen for at blive udsat for fysisk vold er 31 procent, mens risikoen for voldtægt stiger til 21 procent. Det betyder i praksis, at hver femte af de mest udsatte kvinder i undersøgelsen har oplevet en anmeldt voldtægt.
Seniorforsker hos VIVE, Theresa Dyrvig Henriksen, påpeger, at volden for mange af disse kvinder ikke er en isoleret hændelse. Den er en gennemgående præmis for deres tilværelse. I rapporten beskrives det, hvordan volden siver ind i alle sprækker af hverdagen, både når de arbejder, og når de har fri.
“Mange af kvinderne lever med vold i flere dele af deres hverdagsliv,” forklarer Theresa Dyrvig Henriksen i en pressemeddelelse i forbindelse med udgivelsen.
Skam og frygt holder kvinderne fra politiet
Forskerne bag rapporten understreger, at de officielle tal sandsynligvis kun er toppen af isbjerget. Der findes et stort mørketal, fordi mange overgreb aldrig lander på politiets bord. Gennem interviews med 41 socialt udsatte kvinder har forskerne fået et indblik i, hvorfor de sjældent søger hjælp hos myndighederne.
Det handler i høj grad om den sociale stigmatisering, der stadig følger med det at sælge sex. Mange kvinder føler, at deres arbejde gør dem mindre værd i samfundets øjne, eller de frygter, at en anmeldelse vil ødelægge deres mulighed for at tjene penge fremover.
“Flere beskriver, at sexsalg er så stort et tabu, at de ikke ser en anmeldelse som en reel mulighed,” udtaler Theresa Dyrvig Henriksen.
Dertil kommer frygten for repressalier fra bagmænd eller frygten for selv at komme i politiets søgelys for andre forhold. Selvom det blev lovligt at sælge sex i 1999, er rufferi stadig ulovligt. Det skaber en juridisk gråzone, som kriminelle kan udnytte til at presse kvinderne.
Bedre støtte til ofrene
Forskningsprojektet er finansieret af Offerfonden, der støtter initiativer til gavn for ofre for kriminalitet. Rapporten kaster lys over et område, hvor retssikkerheden og den personlige sikkerhed for nogle af samfundets mest udsatte borgere er under voldsomt pres.
Ved at dokumentere den systematiske vold håber forskerne at skabe et grundlag for bedre forebyggelse. Målet er at sikre bedre støtte til de kvinder, der hver dag risikerer deres sikkerhed i en branche, hvor volden for alt for mange er blevet en uundgåelig følgesvend.
