Mandag morgen blev tre teenagere anholdt og sigtet efter straffelovens terrorparagraf. Deres formodede plan: at angribe Hadsten Skole med bomber og knive. Ifølge DR og TV 2 brugte drengene Discord og Telegram til at koordinere deres handlinger – platforme, der officielt er designet til gaming og kommunikation, men som også huser nogle af internettet mørkeste hjørner.
Sagen rejser vigtige spørgsmål om, hvordan unge mennesker bliver radikaliseret online. Og svaret er mere insidious end mange forventer.
Fra gaming til vold i små skridt
Line Nybro Petersen, lektor i medievidenskab på Københavns Universitet og specialist i onlineekstremisme, forklarer mekanismen bag denne radikalisering:
“Min fornemmelse er, at det, der sker, er, at man er en del af nogle større miljøer, hvor man skriver om computerspil, og pludselig er der nogle, der introducerer de her idéer via memes, billeder eller videoer. Hvis afsenderne opdager, at der er andre, som synes, det er interessant, bliver de trukket over i nogle mindre, lukkede grupper. Og det er her, det kan eskalere til vold, selvskade eller hærværk.”
Det er en gradvis proces. Det starter uskyldigt – en gamingruppe på Discord, hvor venner chatter om deres yndlingsspil. Men så introduceres der memes med voldelige undertoner. Billeder af blod. Videoer, der glorificerer vold. Hvis nogle medlemmer viser interesse, bliver de inviteret til private kanaler, hvor filteret fjernes helt.
Lukkede døre, ingen moderering
Hverken Discord eller Telegram modererer deres indhold aktivt. Det betyder, at der ikke er nogen, der systematisk fjerner voldsforherligende materiale eller advarer om farlige netværk. Desuden tilbyder begge platforme krypteret kommunikation, hvilket gør det næsten umuligt for myndighederne at opdage, hvad der bliver planlagt.
Resultatet er, at der florerer såkaldte NVE-netværk – forkortelse for nihilistisk voldelig ekstremisme. Disse miljøer adskiller sig fra traditionel ekstremisme ved, at de ikke har en klar ideologisk agenda eller identificerer en specifik gruppe som fjende. I stedet er det volden selv, der er ideologien.
“Disse netværk er man meget opmærksom på, fordi de mennesker, som er en del af disse netværk, ikke er radikaliserede i klassisk forstand. Derfor har man valgt nihilisme-betegnelsen, fordi der ikke er en tydelig ideologisk overbevisning eller en bestemt identificeret gruppe, de vil have ned,” forklarer Nybro Petersen.
Vold som karrierevej
I nogle af disse netværk fungerer vold som et pointsystem. Medlemmer skal begå voldshandlinger i den virkelige verden for at stige i rang og opnå status blandt de andre. Det kan være at skære nazitegn på sin egen hud eller påføre skade på dyr. Jo mere ekstrem handlingen, jo højere op i hierarkiet kommer man.
Der findes også fora, der nærmest fungerer som computerspil, hvor man skal gennemføre forskellige voldshandlinger for at “level up”. Det er en pervers gamification af vold, hvor mennesker bliver motiveret til at begå forbrydelser for at opnå virtuel status.
Et andet fænomen, der spreder sig online, er “Saints Culture” – en praksis hvor personer bag massakrer eller skoleskyderier bliver hyldet som helgener. Det skaber en morbid inspirationskilde for andre, der søger berømmelse gennem vold.
Hadsten-sagen som advarsel
De tre teenagere fra Hadsten blev mandag sigtet efter straffelovens paragraf 114 om terror. Ifølge sigtelsen skulle de have “foretaget flere handlinger som led i forberedelsen” af angrebet. Deres formål skulle være at “skræmme en befolkning i alvorlig grad” eller “destabilisere eller ødelægge Danmarks grundlæggende strukturer”.
Politiets anholdelser forhindrede angiveligt angrebet, før det kunne finde sted. De tre nægter sig alle skyldige, og det er endnu ikke officielt bekræftet, at sagen har forbindelser til NVE-netværk, selvom både DR og TV 2 rapporterer, at der kan være sådanne tråde.
Favrskov Kommune har oplyst, at de anholdte ikke er bosiddende i kommunen, og at man ikke har viden om, hvorfor Hadsten Skole blev valgt som mål.
En voksende trussel
Sagen understreger en voksende trussel, som samfundet endnu ikke helt har fået styr på. Unge mennesker kan blive radikaliseret uden at forlade deres værelse. De kan blive trukket fra harmløse gamingrupper ind i ekstremistiske netværk uden at deres forældre eller lærere opdager det. Og når først de er derinde, kan eskalationen til faktisk vold ske hurtigt.
Spørgsmålet er, hvad der kan gøres. Platformene selv har ikke incitament til at moderere indholdet aktivt, da det koster ressourcer. Myndighederne kæmper med at overvåge krypteret kommunikation. Og forældrene ved ofte ikke, hvad deres børn laver online.
Hadsten-sagen er en påmindelse om, at internettet ikke er et sikkert rum for unge mennesker – og at vi som samfund må tage problemet alvorligt, før flere potentielle angreb bliver forhindret blot ved held.