Justitsminister Nicolai Wammen (S) har bekræftet, at regeringen vil fremsætte et lovforslag, der åbner mulighed for at pålægge fodlænke og andre kontrolforanstaltninger på personer, som aldrig er dømt for noget.
Lovforslaget skal give Politiets Efterretningstjeneste (PET) mulighed for at pege på personer over 15 år, som vurderes særligt farligt radikaliserede, og få dem pålagt elektronisk overvågning uden en retskendelse baseret på en konkret straffesag.
“Netop derfor er det en del af det nye regeringsgrundlag, at vi vil gennemføre den nødvendige lovgivning, der følger op på PET’s anbefalinger om kontrolforanstaltninger for løsladte radikaliserede og terrordømte,” skriver Wammen i et skriftligt svar til Politiken.
Lovforslaget har været udskudt flere gange – senest på grund af valget i marts. Det har tidligere været i høring, men blev ikke fremsat før folketingsvalget.
Omfattende indgreb uden dom
Hvis lovforslaget vedtages, kan myndighederne pålægge målgruppen en lang række indgreb: opholdsforbud, kontaktforbud, elektronisk overvågning med gps-fodlænke, kontrol med internetadgang, begrænsning i mobiltelefonforbrug og påbud om psykologisk eller psykiatrisk behandling.
Ifølge Politiken vurderer PET, at 10 til 15 personer årligt vil være omfattet af lovforslaget.
Lovforslaget har mødt massiv modstand fra centrale juridiske aktører. Tænketanken Justitia advarer om, at personer kan blive underlagt indgribende foranstaltninger uden at være dømt, sigtet eller mistænkt i en konkret straffesag.
Landsforeningen for Forsvarsadvokater påpeger, at det er grundlæggende i en retsstat, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist ved dom. Advokatrådet kalder det “særdeles kontroversielt”, at begrebet radikalisering ikke er klart defineret.
Eksperter advarer mod lovforslaget
Professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard kritiserer også initiativet. “En sådan nyskabelse i dansk ret vil ikke være i god overensstemmelse med grundlæggende strafferetlige principper om pålæggelse af straf eller strafferetlige foranstaltninger, der forudsætter lovhjemmel af en vis klarhed,” siger han til Politiken.
Kritikken rejser centrale spørgsmål om grænserne for statens indgreb over for borgere uden domfældelse. Hvor sikkerhedshensyn traditionelt har måttet vige for retsstatslige principper, søger regeringen nu at skabe et nyt værktøj til at håndtere personer, som myndighederne vurderer som særligt farlige.
Lovforslaget skal nu gennem det normale lovgivningsforløb i Folketinget, hvor det vil møde fornyet debat om balancen mellem sikkerhed og retssikkerhed.